Opstart på det nye arbejde

Så fik jeg startet op på det nye arbejde, og det er jo som sådan rigtig fint, jeg har haft 3 vagter, hvoraf de to af dem var her lørdag og søndag, og jeg må sige at jeg er blæst bagover. Ikke så meget af gode oplevelser faktisk, men mest af alt over hvor travlt der er. Det er jo fuldstændig vanvittigt hvor stærkt jeg pludselig løber.
Mest er jeg lidt blæst bagover af weekenden, lørdag var rigtig fin, der gik jeg med en afløser, og ovenikøbet en afløser som er vant til at være aftenvagt, men hun er vant til at være i min afdeling, så hun kendte beboerne, og det gik bare skide fint. Vi arbejdede mega godt sammen, og var ret effektive, vi nåede det vi skulle og var faktisk en smule foran tidsplanen.
Søndag on the other hand var noget helt andet. HER løb jeg stærkt, jeg arbejdede for 3 føltes det som om. Jeg havde “fornøjelsen” af at gå sammen med den anden nyansatte, hun er dog ansat til en anden afdeling i huset end jeg, og på trods af at hun også er assistent og har været det flere år end jeg, og også har været i plejen i flere år end jeg, så kunne hun INTET tage af sig selv, hun skulle sættes igang med det hele og kunne slet ikke se når det rodede i køkkenet, opvasken så hun ikke, og når opvaskeren så endelig var færdig, så kunne hun gå forbi den uden at tænke over den skulle tømmes. Da så frokosten var ret meget forsinket fordi jeg løb rundt og klarede medicin ved alle beboerne og derudover også skulle dække bord og gøre klar til frokosten, der måtte jeg nærmest vrissende råbe over til hende at der altså var frokost nu. Da hun så havde sat maden på bordene spurgte hun hvad hun så skulle. Ja altså, i min afdeling har vi 3 der skal have hjælp til at spise, så hvad mon hun tænkte hun skulle? Jeg fik hende sat igang med at hjælpe en til at spise, og så måtte jeg selv sidde med to. Da så frokosten var ovre og jeg igen løb rundt for at få folk puttet blev hun siddende på en stol indtil jeg direkte bad hende om at putte to beboere fordi jeg simpelthen selv var fuldstændig ødelagt og hængt op over alt det jeg skulle nå inden jeg skulle gå kl 13. Da jeg gik hjem havde jeg formået at gå over dobbelt så mange skridt på en 6 timers vagt, som jeg havde gjort dagen før på en 8 timers vagt. Så ja jeg var træt da jeg kom hjem igen, og oveni det skulle bassen hentes hos hans far, og vi skulle have handlet til aftensmaden. Vi fik da gjort det hele, men jeg gik ud som et lys kl 21 og sov helt indtil kl 9 imorges uden at vågne, ja det samme gjorde bassen. Mon han kunne fornemme at hans mor trængte til at sove? Bassen har en uge mere hjemme inden han skal i skole igen, og jeg havde en yderst tiltrængt fridag idag.

Imorgen skal bassen med mig på arbejde, og jeg skal ikke være bange for at sige, at jeg håber på en lidt mere stille dag, eller rettere sagt, så håber jeg på at de næste dage er en del mere stille end weekenden var. Vi tilbringer den her uge ved min kæreste mest fordi at når bassen ikke skal i skole, så er det mest praktisk for kæresten at vi er hos ham, da han arbejder 15 minutter fra hjemmet, og mit nye arbejde ligger faktisk heller ikke så langt fra ham. Så vi skal julehygge, og spise lidt julemad, for når bassen tager hjem til sin far på mandag, så ser jeg ham først den 28 igen. 🙁 Det bliver nogle lange dage, og jeg er bestemt ikke fan af at skulle undvære bassen så længe, men jeg skal arbejde, og farmand har fri mellem jul og nytår, så for at bassen ikke skal passes i en fremmed institution for at jeg kan arbejde, så er det bedre for ham at holde fri med hans far. Faktisk skal jeg arbejde uafbrudt fra den 21 december og frem til den 28. Jeg har nemlig sagt ja til nogle ekstra vagter på det gamle arbejde, jeg har nemlig desværre nogle røde tal på bundlinjen som skal rettes op på. Faktisk har de været der nærmest siden jeg flyttede for mig selv, der har nemlig været rigtig meget rod med min boligstøtte og mit tilskud til institution, så jeg glæder mig til at der er styr på det, og til at de røde tal er væk igen. Jeg hader røde tal, jeg får knopper af dem faktisk. Det er bare meget sjovere når alt står med sort når man klikker ind på sin netbank. 😉

Når økonomien er stram i december

Er jeg den eneste der er træt af at læse overskrifter på EkstraBladet om hvordan enlige mødre bruger deres børns konfirmationsopsparinger for at kunne fejre jul? Eller høre om de enlige forældre som ryger 40 cigaretter om dagen, har en alt for dyr bolig og stadig har et rådighedsbeløb på 4000kr om måneden men IKKE kan finde penge til julen?

3500kr som hende der havde brugt sit barns konfirmationsopsparing er ikke meget, det er 4000kr heller ikke, men jeg bliver faktisk en smule harm over det, for mange sidder med så meget mindre.
Jeg er i et fag hvor fuld tid er noget man nærmest kan skyde en hvid pil efter, og skal man have lidt ekstra, så skal man være heldig at vikarbureauer har brug for dig. Jeg er i et lavt lønnet job, jeg er ikke på fuld tid og mit rådighedsbeløb når alt er betalt er en del mindre end dem man læser om i medierne. Jeg ved godt at jeg førhen har været mega priviligeret og er det stadig, for jeg har muligheden for at tage flere timer, jeg er eftertragtet, men jo flere timer jeg tager ekstra, jo mindre er mine tilskud, og dermed får jeg intet ud af det. Jeg bliver modregnet krone for krone i min boligstøtte og tilskud til institution, så i sidste ende knokler jeg mere for at have det samme rådighedsbeløb.
Mit rådighedsbeløb er det halve af den mors som har taget sin datters opsparing, men jeg får det stadig til at løbe rundt. Nej julegaverne er ikke store i år, det har jeg allerede meldt ud til mine søskende, altså at gaverne til deres børn bliver meget små i år, og de har accepteret det, for vi kan alle have et hårdt år, og så må vi komme ud af det på den bedste måde. Min gave til bassen bliver heller ikke overvældende, og lige nu overvejer jeg at smutte i genbrug for at finde noget, udelukkende for at han kan få lidt mere end hvad jeg ellers kan give i år, hans adventsgaver er fundet i flying tiger for nærmest ingen penge, vi snakker maks 40 kr pr søndag. Julen behøver ikke være dyrere end man gør den til.

For mig handler det om at sætte tæring efter næring, og er pengene små, så må gaverne også være små. Så må man lade være med at give gaver til de voksne, være ærlig og melde ud hvordan landet ligger.

Jo jeg kunne nok søge en julekurv, men det gør jeg ikke, den ville uden tvivl varme og gøre at vi lige kunne have det lidt bedre i december. Men faktum er at jeg ikke engang har bassen juleaften, og han er lige ny opereret og er meget begrænset i hvad han har lyst til at spise, så jeg synes faktisk den kurv skal falde til nogen der har mere behov for den end os, for helt ærligt, selvom mit rådighedsbeløb er så meget mindre end hvad man ellers læser om lige nu, så får vi faktisk varm mad hver dag, og ja 150kr på medicin til bassen ovenpå en operation er mange penge hos os lige nu, men aldrig om jeg ville spare det væk.
Vi får varieret mad, vi får grøntsager, vi har altid frugt til rådighed. Bassen får også jævnligt nyt tøj, hurra for udsalg i H&M og føtex osv, for der finder jeg ofte bluser og bukser til maks 50kr stk. Jeg får til gengæld ingenting, men jeg kunne ikke være mere ligeglad, det vigtigste er at bassen ikke mærker hvor stram økonomien er blevet efter jeg blev alene.

Dermed ikke sagt at jeg syntes december er sjov i år, men vi klarer os, og bassen mærker ikke til hvordan tingene står til. Næste år ved jeg heldigvis ser meget anderledes ud end i år.

Det her med jul

Julen burde være en glædens tid, og det er det også for min søn, han er snart 9 men tror stadig på nissen og julemanden, han tror stadig på at julen er en magisk tid, og sådan skal det gerne blive ved. Det er svært at opdrage børn idag synes jeg, der er alle mulige forventninger hele tiden til os som forældre, og hvis man vil have dårlig samvittighed over minus overskud i december, eller bare generelt, så er det bare at åbne for instagram og kigge på alle de mødre der har lavet nissestreger, købt fine pakkekalender gaver osv. Her må sønnen altså nøjes med en søndagspakke i år. Mit overskud er bare ikke hvad det plejer at være, måske fordi jeg trænger en lille smule til ferie, måske fordi mit hovede kører rundt med en milliard forskellige tanker om fremtiden, især omkring sønnen. Så i år er overskuddet ret lille, der bliver dog stadig julet, og sønnen spiser alle de pebernødder han magter ovenpå hans operation.

Det var dog helt anderledes da jeg var barn, julen var ikke en glædens tid, julen var noget man ventede på var overstået. Jeg har aldrig i min barndom åbnet en gave fra mine forældre med noget jeg faktisk ønskede mig, istedet kunne jeg kigge på hvordan mine søskende ofte fik noget de ønskede sig. Ofte fik jeg af min mormor og morfar noget jeg ønskede mig, men det var bare ikke det samme som at åbne gaven fra sine forældre og virkelig håbe på at få noget fra ønskesedlen, og så var det igen noget jeg aldrig havde ønsket mig. Julen var ikke magisk i min barndom som den er for børnene idag. Jeg husker hvordan flæskestegen var halvrå, risene i risengrøden ikke var kogt rigtigt ud på trods af at det var minutris, og sovsen klumpede, og selvom man egentlig burde være tilfreds med overhovedet at få mad, så kan man ikke som barn bare se bort fra at der er noget i vejen med maden. Julekalendere var heller ikke noget jeg kendte til, ikke engang den der billige én til en 10’er kunne det blive til. Det jeg husker fra min barndom i julen er at det bare ikke var ret hyggeligt. Derfor gjorde jeg det til en mission da jeg fik sønnen, at hver jul skulle være magisk for ham, og det løfte holder indtil videre. 😀

Nyopereret

Når man er ny opereret i halsen og så samtidig er en lille smule forkølet, så kan det komme til at gøre lidt ekstra ondt, især hvis man kommer til at nyse. Det har bassen gjort et par gange, og det gør lige ondt hver gang. Det er så der står tårer ud af øjnene på ham.
Han blev opereret i fredags som den allerførste, han var på opvågningen ved 10 tiden og fik lige et skud smertestillende mere der, direkte i hans venflon fordi han vågnede med smerter. Tænker han reagerer ligeså dårligt på morfin som hans mor, det har nemlig heller ikke den store effekt på mig. Fredag og lørdag gik egentlig okay indtil omkring aftenstid lørdag, der fik han pludselig ret ondt, og med smerter følger høj puls, og lige nøjagtig høj puls skal vi gøre hvad vi kan for at undgå, for en høj puls øger risikoen for blødninger, og dem vil vi overhovedet ikke have.

Anyway, så gik det hele rigtig fint, ihvertfald da han endelig fik masken at sove på, istedet for noget direkte i venflonen, de kunne nemlig ikke stikke i ham, det gjorde så ondt på ham at han skreg så højt at min kæreste kunne høre ham ude i venteværelset, så efter to forsøg valgte de at bruge masken istedet. Det viste sig at være en god beslutning, for det tog ca 10 sekunder og så sov han, og derefter kunne de så stikke i ham uden at han opdagede det. Lige knap 2 timer senere vågnede han jo så og havde ondt.
Så gik det ellers som det kunne forventes indtil lørdag hvor han pludselig fik ret ondt og jeg måtte ringe ind på afdelingen for at høre omkring smertestillende. Bassen vejer nemlig lige et par kg for lidt til at få en hel tablet paracetamol, men samtidig så vejer han for meget til at kunne nøjes med en halv tablet af gangen. Han lå lige midt i den kurve for hvorfor man skal have en halv og en hel, og på trods af at jeg er uddannet til at håndtere medicin og dosis, men her blev jeg alligevel i tvivl, og måtte konferere med en anden fag person, og det var faktisk rigtig rart, for det viste sig at hun var i tvivl omkring dosis som jeg var. Men vi blev enige om at sætte ham lidt op i dosis i nogle dage, mest fordi at smerter ikke er godt, og slet ikke på et barn. Derudover havde han indtil igår heller ikke rigtig villet spise eller drikke, og der blev taget tilløb hver gang der skulle noget ned igennem halsen også selvom det var drikkelse. Han kunne godt tage en mundfuld, men han sad længe med det i munden, det er som om det er lidt bedre idag.

Men indtil han igen er ovre smerterne og føler sig tryg, så nyder vi nærheden og samsovningen og de lange dage under dynen som bare forsvinder alt for hurtigt. Idag har vi sendt kæresten på arbejde, og han var faktisk ikke meget for at køre fra os, men arbejdet skal passes, også selvom vi ligger herhjemme. Men han er bare så god til at passe på os <3

EJ, det må du ikke sige!

Okay, jeg er sådan én af dem der snakker rigtig grimt om mig selv og min krop, det har jeg altid gjort. Det er noget der er svært at lade være med, især når man har gjort det siden man selv var teenager. Men nu er jeg faktisk i et forhold med én som bliver oprigtig sur på mig når jeg ikke snakker pænt om mig selv. Han vil simpelthen ikke høre på det.
Det har altid været mit forsvar, det har været den måde jeg har kunnet hanke op i mig selv på for at opnå de resultater jeg gerne vil. Især omkring min krop. Da jeg trænede rigtig meget for nogle år siden, så var det en måde at få mig selv afsted på. Det motiverede mig til at opnå resultater, og sådan er det stadig. Ikke så meget omkring min krop, jeg har efterhånden accepteret at den ikke bliver som den var før jeg fik min søn. Men når det kommer til at opnå resultater karrieremæssigt, så hjælper det ikke mig selv at jeg siger jeg godt kan, jeg opnår mere ved at fortælle mig selv hvor uduelig jeg er, for på den måde formår jeg at kæmpe mere for at opnå de resultater jeg gerne vil. Det lyder måske mærkeligt for nogen, men det er sådan realiteterne ér.
Inderst inde ved jeg jo godt hvad jeg duer til, og jeg er aldrig i tvivl når jeg står i situationen, men det hjælper ikke noget, at træde ind til en samtale om noget man gerne vil have, uden at være ordentlig forberedt. Derfor er jeg nødt til at presse mig selv ret meget, på den måde formår jeg at være ordentlig forberedt. Mine eksamensresultater er kommet på præcis samme måde.

Jeg siger ikke det hjælper for andre, men det hjælper for mig. Derfor kommer det også til at kræve en del at lave om på lige netop den del, men forskellen er at jeg faktisk nu har én der står bag mig og støtter mig i alt, han står klar til at hjælpe med alt uanset hvad det måtte være. Måske det kan hjælpe mig i min tilgang til tingene fremadrettet.