De voksnes ansvar!

Der er mange ting der er de voksnes ansvar, vi skal passe på vores små poder, og det er faktisk det største ansvar vi har. Jeg har skrevet det før, men jeg skriver det igen, voksne mennesker SKAL IKKE projektere deres følelser over på deres barn!
Uanset hvor såret man som et voksent menneske er, så skal man kunne adskille sine følelser, det er okay at være ked af det foran sit barn, men det er ikke okay at fortælle barnet hvor trist man er over noget den anden forældre har taget en beslutning om, slet ikke når det faktisk betyder at man får flere vågne timer med sit barn.

Jeg har taget en egoistisk beslutning ja, men den er taget baseret på kærligheden til mit barn, ja og selvfølgelig også til min kæreste. Men det betyder også at farmand går fra at have ham hveranden uge til at have 3 weekender ud af 4 plus alle helligdage.
Det betyder faktisk at faderen får flere vågne timer med sit barn end han gjorde før.
Før ville han hente ham omkring kl 17 i fritteren og så hjem at lave aftensmad, og så skulle bassen i seng senest 19:30 for at kunne fungere dagen efter. Det giver altså maks 2,5 timers vågen tid med barnet hvoraf meget af tiden skal bruges på praktiske opgaver som lektier og madlavning osv. Opgaver som han ikke magter i det lange løb, det har været meget tydeligt. Lektierne er ikke blevet lavet, og de har fået så mange ens måltider at bassen næsten er ved at kaste op hvis jeg siger vi skal have det derhjemme.

Man skal og må normalvis ikke blande sig i hvad den anden forældre gør, det har man faktisk ifølge statsforvaltningen ikke lov til. Men når det skader barnets fremtid, så er man nødt til at gribe ind og gøre et eller andet. Her har jeg så været nødsaget til at fjerne noget ansvar, og det må være godt det samme, især taget i betragtning af at han nu for alvor forsøger at fortælle vores fællesbarn hvor dum hans mor er over den beslutning. På trods af at manden nærmer sig 40 år, så har han stadig ikke fundet ud af at der er ting man ikke deler med sit barn. Der er ting der hører til voksne imellem, og det at snakke dårligt om den anden forældre, det kan man gøre når barnet ikke er der.

Fremtiden!

Nogengange kan jeg ikke lade være med at tænke på min fremtid. Jeg ved at jeg ikke kan fortsætte aktivt i plejen, jeg ved at jeg på et tidspunkt ender med et administrativt job, det er jeg tvunget til.
Jeg er født med skæve hofter som har givet slidgigt da jeg ikke har haft de nødvendige hjælpemidler op igennem min opvækst, som blandt andet indlæg i mine sko så jeg ikke havde slidt mine hofter på en skæv måde. Derudover så har jeg rygproblemer, højst sandsynligt som følge af at jeg altid har gået skævt.
For at det så ikke skal være løgn, så kom jeg jo også til skade med mit knæ for 4 år siden, og den skade gør at jeg jævnligt danner væske under min knæskal, væske de ikke vil dræne, da den helt sikkert vil komme tilbage og kun blive værre. Det gør at jeg indimellem har rigtig mange smerter, især efter en lang arbejdsdag.

Jeg holder ud, men kun fordi jeg vil. Hvis ikke jeg elskede det jeg lavede, så ville jeg nok ikke holde den smerte ud, som jeg ofte går igennem efter en arbejdsdag. Jeg ved dog også at det efterhånden er virkelig på lånt tid, enten skal jeg finde noget “på gulvet” hvor jeg ikke skal bruge min krop på samme måde som nu, eller også skal jeg finde et kontorjob. Helt ærligt, så er jeg ikke lun på nogen af idéerne, men jeg skal finde ro i én af dem.

Ikke just den velkomst jeg troede!

Så fik jeg manden hjem idag, det var længe ventet, selv mine kollegaer mente det var på tide at han kom hjem igen, haha.
Men altså, da jeg kom hjem fra job var han landet på adressen og var igang med at bade efter en rejsetid på 26 timer, og man kan vel godt forstå at det skal vaskes af. 😉
Desværre kan jeg så høre hvordan han står og hoster under bruseren, og da han kommer ud kan man se i øjnene på ham at han ikke er frisk. Jeg skulle egentlig have haft handlet på vejen hjem, men fordi de sprang noget over på deres tur på vej hjem fra lufthavnen, så ville jeg hellere hjem til ham fremfor at handle. Derfor kørte vi faktisk ud for at handle med det samme, vi havde nemlig ikke noget sådan rigtig mad i huset, han havde været på ferie, og min appetit var ikke den største imens han ikke var hjemme, så jeg har faktisk ikke rigtig handlet. Det betød altså at hvis vi ville have aftensmad, så skulle vi ud at køre, så det gjorde vi, men jeg kunne godt se at han ikke var helt på toppen. Derfor besluttede vi også at køre næsten direkte hjem for at lave mad selvom det var ret tidligt.
Da vi var færdige var han totalt opkogt, men han insisterede på at hjælpe med at tage opvasken, jeg sendte ham dog direkte i seng, og der ligger han så nu. Det værste er vel næsten at han faktisk skal på arbejde imorgen, han har ikke noget valg, han skal overlappe med chefen inden han skal ud af huset, han kan vel så forhåbentlig nøjes med en kort dag.

Men altså, enden er altså at jeg sidder i sofaen og ser tv, alt imens min kæreste ligger under dynen og sover. Jeg overvejer snart at hoppe ind til ham. <3

Om at være alene i en uge!

Nu er det snart slut, min egoist uge ser enden, og helt ærligt så glæder jeg mig. Jeg er tydeligvis blevet sådan én der ikke kan undvære min partner, jeg sover ikke om natten fordi jeg åbenbart er blevet sådan én der ikke kan sove alene. Altså hvor blev min selvstændighed lige af?
Jeg har aldrig prøvet at have en partner jeg ikke kunne undvære i en uge. Jeg har altid været meget selvstændig, jeg har altid kunnet klare mig selv, og det med at være alene har aldrig været et issue.
Måske det er fordi jeg før i tiden har været vant til at sådan en uge uden kæreste så har budt på et barn istedet, denne gang har jeg ikke engang haft mit barn ved mig, han har været ved sin far. Så det vil sige for første gang nogensinde siden jeg fik min søn har jeg været helt alene, det er altså lidt mærkeligt, det er første gang nogensinde i snart 9 år jeg har været helt alene i en hel uge.
Lad mig bare sige det sådan hér! Det kommer ALDRIG til at ske igen!
Jeg under min kæreste hans rejse mere end nogensinde, han fortjener det, han arbejder hårdt og mange timer, så selvfølgelig skal han have lov til at slappe af, jeg ville bare ønske at jeg var med ham, og det ville han faktisk også selv ønske. Han sagde den anden dag at han ville ønske at han havde “tvunget” mig med. Altså ment på den måde at han ville ønske at han havde presset igennem at han betalte for min billet og den uge jeg skulle holde ferie. Jeg kom nemlig ikke med fordi jeg ikke lige pt kunne finde 10.000kr til en rejse lige nu, især ikke uden bassen og ydermere ikke havde flere feriepenge og derfor skulle betale den uge selv.
Men helt ærligt, det er jo ikke det værd at sidde herhjemme og kun kunne have kontakt på et bestemt tidspunkt på dagen fordi det er der han lige er i nærheden af internet. Men idag begynder han hjemrejsen, og imorgen eftermiddag er han tilbage i DK, og så har jeg ham hjemme igen. 😀

Jeg ser frem til at høre om hans uge, for jeg er sikker på at han har oplevet meget mere end det han allerede har fortalt mig. <3

Imens han har været afsted har jeg passet mit arbejde, eller ihvertfald forsøgt på det, set én veninde en enkelt gang, og ellers har jeg brugt tiden hjemme. Jeg skal vidst til at tage mig lidt sammen og komme ud blandt mennesker igen, men det er som om det er nemmere at komme ud når man ved kæresten venter når man kommer hjem? Eller skal jeg bare virkelig tage mig sammen? Haha.

Jeg har så meget at fortælle

Men desværre er der bare rigtig meget af det som jeg ikke kan dele.
Jeg har lyst til at skrige lige nu, nok mest fordi jeg ligger helt alene hjemme og er uden både barn og mand og faktisk har fri fra arbejde. Noget jeg ikke har prøvet meget længe. Både at være alene og have fri fra arbejdet. Jeg føler aldrig jeg sådan rigtig har fri, føler altid at der er noget der halter, noget jeg ikke får gjort færdig.
Det er åbenbart sådan det er lige nu, vi er ramt af sygdom i min afdeling konstant, og det betyder altså at vi hele tiden har opgaver vi ikke får udført til tiden, så hver dag vi møder ind er der ekstra opgaver, og det betyder at vi er nødt til at udskyde andre opgaver. Ved i hvad det betyder for arbejdsmiljøet? Altså at man aldrig bliver færdig?
Det er dræbende for alle, og det giver faktisk flere sygedage i gruppen, netop fordi det giver stress aldrig at blive færdig.

Det er noget vi arbejder på, men når man altid kører på mindste mulighederne, så er det svært at nå det hele. Jeg håber på at det snart bliver anderledes, men jeg kan have mine tvivl.

Indtil da, så hænger vi i og hænger ud, og passer vores arbejde så godt vi kan, men det er ikke uden omkostninger.