Note til mig selv

HUSK! at geare ned efter en lidt for travl vagt inden du går i seng!

Jep, som i måske kan regne ud, så har jeg fået alt for lidt søvn i forhold til hvad jeg burde ovenpå sådan en nattevagt. Jeg burde sove mindst 6-7 timer, men jeg vågnede desværre allerede efter 5 timer. Tænker det er en kombination af at min krop og hovede var total stresset ovenpå nattens stress, samt at jeg bor i en opgang hvor ingen overhovedet tager hensyn til andre!
Døre smækker og der bliver trampet hele vejen op og ned af trapperne, og når nu ens soveværelse vender ud mod opgangen, så kan man bare ikke undgå at høre ALT!
Nu skal jeg bare virkelig overveje om jeg skal tage en ekstra lur senere, eller om jeg skal regne med at være så træt imorgen tidlig at jeg uden problemer kan tage nogle ekstra timer. Normalt så har jeg slet ingen problemer med at sove, og jeg kan nærmest sove hvor end det skal være, men når folk larmer så meget som de gjorde idag, så bliver det ret umuligt at få en ordentlig søvn desværre.

En status på det nye job

Jeg har nu overstået de første 2 uger på det nye job, og jeg må sige at jeg kun har gode ting at sige om det. 🙂 Jeg har haft en god blanding af aften og nat indtil videre, og det er også hvad jeg skal have fremadrettet. Jeg trives meget bedre i de vagter end jeg gør i dagvagterne. Jeg er udpræget B menneske og derfor duer jeg bare slet ikke til at komme så tidligt op som en dagvagt kræver, og jeg er nærmest først vågen når jeg går hjem igen. 😉
Jeg har fået nogle rigtig søde kolleger, og jeg får virkelig meget ros for mit arbejde, jeg er bare knap så god til at tage imod det. Altså selvfølgelig er jeg glad for at få ros, og jeg synes det er dejligt at de ser mig som en god kollega, men jeg bliver altid så flov og føler mig malplaceret fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg skal reagere.
Nu venter et par fridage, og så skal jeg ind i 6 nattevagter på stribe. Tænker at det bliver en smule hårdt, men jeg er heldigvis god til at sove, og da sønnen skal på ferie ved farmor og farfar, så kan jeg sagtens sove når jeg kommer hjem om morgenen. Så jeg kan faktisk sove indtil min kæreste kommer hjem 16:30 hele ugen. 😉

Et farvel

Jeg står her med blandede følelser, idag er en mærkelig dag for mig, men også en kæmpe stor dag for mig. Idag er vores søn sendt i børnehave for allersidste gang, og lige om lidt så starter han i skole. Jeg synes det er vildt, og det var sindssygt svært at aflevere ham her til morgen, også fordi jeg vidste at der skulle siges farvel til nogle fantastiske pædagoger der virkelig er deres job værdigt, pædagoger der vil strække sig enormt langt for at hjælpe hvert enkelt barn og sørge for at det føler sig set, også selvom de har så mange andre børn at forholde sig til.
Jeg synes det er vildt mærkeligt at jeg nu pludselig har et skolebarn, han er jo pludselig blevet stor, jeg har virkelig ingen baby mere, jeg har ingen tumling, jeg har et barn. Et barn der er vildt selvstændig og som virkelig er ved at lære alt hvad man skal om livet, han kan så mange ting som vi slet ikke regner med, og lige om lidt så vil han vel ikke engang med ud at handle mere, og så skal vi pludselig til at forholde os til at han skal være alene hjemme også. Det er nok noget af det jeg får det allersværest ved, altså at han skal være alene hjemme når den tid kommer. Måske det bare er anderledes når man kun har én? Jeg har altid været total overbeskyttende overfor ham, men samtidig også ladet ham afprøve livet og de ting han syntes han skulle prøve, og det har kostet os mange ture på skadestuen med ham, både på grund af småting, men også fordi han har slået sig voldsomt ved et fald fra et træ osv. Altså han er en rigtig dreng og jeg lader ham være det, men jeg ville inderst inde ønske at han passede bare lidt mere på. 😉
Anyhow, så har jeg om 3 uger et skolebarn, og det bliver spændende at komme igang med et helt nyt kapitel i vores liv.

Hvad man ser

Man skulle jo tro at man efter en del år i faget efterhånden har set hvad der var at se, men det er ret naivt, for alle folk er forskellige og hver borger har sin egen tilgang til livet, og ikke mindst sin egen skæbne.
Jeg kan godt blive chokeret, og indimellem ville jeg ønske at der lige var en der advarede mig lidt inden jeg gik ind på en stue.
Når nu man arbejder på et plejehjem, så går man helt automatisk ud fra at det er ældre mennesker man skal hjælpe, at de så har forskellige behov er jo hvad det er, det er ældre, og de fleste af dem er skide søde!
MEN! Bare fordi det er et plejehjem er det ikke ens betydende med at det kun er ældre mennesker, og det er her jeg mener at jeg godt kunne bruge en heads up bare engang imellem, for når man åbner den her dør og går ind på en stue, så er forventningen bare at se en ældre borger og ikke en ung borger.
Min makker glemte lige at informere mig og da jeg åbnede døren ind til den stue var det lidt som at få en mavepuster, for SÅ ung en beboer hører bare slet ikke hjemme på et plejehjem uanset hvor plejekrævende borgeren er! Ikke i min optik ihvertfald, og når man så ydermere finder ud af at beboeren altså har været der siden teenage alderen, så bliver jeg faktisk endnu mere chokeret, for der ER afdelinger der er mere unge egnet, og det er uanset hvor skadet en ung beboer er.
Min personlige holdning (og det er den jeg skal holde for mig selv normalt, for jeg skal være professionel, og det er jeg bestemt også når jeg står i situationen, men man må gerne undres, og man må også gerne have en holdning, men skal bare tænke over hvor man ytrer den) er at når en ung person bevidst vælger at lave skade på sig selv, og det så går galt, uden at have den udgang som personen ønsker, så hører man til et andet sted, er man ikke over 50-60 år så hører man altså ikke til på et regulært plejehjem. Når sådan noget går galt, så laver man jo gerne skader på hjernen og det går udover de fleste kropsfunktioner, hvilket også er tilfældet her. Borgeren kan ingenting selv og er derfor 24/7 plejekrævende, og der er mange ting i plejen af sådan en borger, for det er ikke bare den personlige pleje, det er medicin, korrekt kost og omsorg. Lige nøjagtigt den med omsorgen er bare SÅ svær på et plejehjem, normeringen er bare ikke til at man kan yde den omsorg der kræves, og derfor vil jeg jo mene at sådan en borger hører til på et afsnit for senhjerneskadede, altså et sted hvor beboerne er af yngre karakter, og hvor der ikke bor så mange. Her er der (ihvertfald i min kommune) bedre normering, hvilket gør at man bare har bedre tid til hver enkelt beboer.
Hvad mener i? Har i en holdning til hvor man hører til hvornår?

Så kom jeg igang

Endelig startede jeg op på det nye arbejde, og jeg lagde hårdt ud med en nattevagt på knapt så meget søvn inden jeg tog afsted.
Jeg kom til at arbejde med den mest fantastiske kollega, hun var rigtig god til at vise rundt og fortælle om de forskellige beboere.
Hun havde faktisk været virkelig nervøs inden jeg startede, for hun var bange for at jeg var helt grøn i faget og at jeg ville være bange for at tage fat sådan et nyt sted. Hun måtte dog indrømme at hendes tanker blev gjort til skamme nærmest da jeg trådte ind af døren!
Det er sq da også pisse hårdt at blive kastet direkte ud i det på den måde, men jeg er vant til det, jeg har kørt som vikar i mange år og har prøvet mange forskellige situationer hvilket gør at jeg heldigvis ikke er helt så nervøs for nye steder. Det gør også at jeg har lært bare at kaste mig ud i de forskellige situationer og løfte opgaven med oprejst pande, der skal sq alligevel en del til at slå mig ud, og heldigvis for det da!
Noget af det første min nye kollega gjorde, det var at spørge til om jeg havde været med til et mors og om hvordan jeg havde det med det.
Jeg har været med til en del mors faktisk, og uanset hvor ubehageligt man synes det er, så er det bare en del af ens arbejde, og det er SÅ vigtigt at være professionel overfor de pårørende der sidder der i deres mest følsomme situation!
Et mors er et dødsfald på fagsprog, og jeg vil så vidt muligt forsøge mig med at bruge fagsprog her på bloggen, og så må i spørge ind til det hvis i er i tvivl.

Alt i alt så havde jeg en dejlig første dag på arbejde, og jeg ser virkelig frem til søndag hvor den står på nattevagt igen med den samme kollega som i nat!