Økonomi i plejen

Økonomien indenfor sundhedssektoren generelt er virkelig elendig, og ingen steder har de penge til at ansætte nok. Det gør sig bestemt også gældende i plejesektoren. Henover sommeren er det en dyr affære for enhver gruppeleder, der skal bruges ekstra penge på sommerafløsere så de faste kan få afholdt deres ferie når de ønsker, og ikke mindst når resten af deres familier har ferie.
Men bare fordi at sommeren er ved at være forbi, så betyder det ikke at de ansatte er færdige med at holde ferie eller være syge. Men det betyder til gengæld at hele årsbudgettet er opbrugt og der viser sig et større minus på kontoerne der gør at ingen har råd til at ansætte de ekstra hænder det kræver at komme igennem de sidste måneder af året. Det vil sige at de faste enten skal løbe endnu stærkere fordi der mangler hænder på arbejdspladsen eller også så skal de tage en masse ekstra vagter som de i princippet ikke kan holde til, men måske heller ikke ønsker da det tager en masse tid fra deres familier derhjemme.

Det er så pokkers ærgerligt at penge skal være så afgørende for hvilken ydelse man som omsorgsperson kan give. Der løbes rigtig stærkt i sundhedssektoren, faktisk løbes der så stærkt at det er mere regelen end undtagelsen at man går ned med stress mindst én gang i løbet af sit arbejdsliv. Er man heldig bliver man herefter placeret i en anden stilling, og i starten bliver der også passet på den kollega der kommer tilbage, men faktum er at tiden får folk til at glemme, og hvis man ikke selv husker på det forløb man har været igennem, så ender man med at stå det samme sted og blive syg én gang til. Der er kun én selv og ikke andre til at passe på, og man er på et tidspunkt nødt til at sige fra, det er svært, for man kan jo i forvejen se hvordan de andre løber rundt og slider, man har dårlig samvittighed når man må ringe sig syg til chefen, for man ved godt at de ikke har råd til at hente en ekstra ind, men at de andre bare må undvære de ekstra hænder, og så selv løbe det stærkere.

Som i nok kan høre, så blev jeg ikke forlænget på mit nuværende sted, og det er ok for mig, men ikke for de faste der nu skal løbe stærkere. Den eneste grund til at jeg ikke blev forlænget var økonomien, de havde simpelthen ikke råd til det. Jeg fik dog afvide at jeg ikke måtte løbe for langt væk, for hvis hun fandt pengene, så blev jeg ansat indtil jeg skulle starte som elev. Jeg er dog ikke så bekymret, jeg har mit navn ude mange steder, og jeg kører også ved 2 ret anerkendte vikarbureauer så jeg skal nok holde min indtægt inde. Jeg ved heldigvis at det ikke er grundet mine kompetencer at jeg ikke er blevet forlænget, for jeg får kun ros for mit arbejde og håndteringen af borgere og pårørende.

Lidt stilhed i tiden

Jeg er lidt stille lige nu, det ved jeg godt, men det er mest fordi at så længe jeg arbejder som jeg gør så er det lidt svært at finde tiden indimellem. Jeg kommer stærkt igen når jeg starter i skole, for så skal i selvfølgelig have hvad i er blevet lovet, jeg vil fortælle lige ud af posen hvordan det er at være elev i sundhedssektoren. 🙂
Lige nu arbejder jeg vildt meget, og jeg har sjældent fri, og når jeg så endelig har fri, så må jeg lige prioritere tiden lidt omkring mand og barn. 🙂
I fredags snakkede jeg med lederen omkring om jeg blev forlænget eller ej, og det havde hun slet ikke arbejdet i, fordi hun faktisk troede at jeg skulle starte skole allerede her i september, men jeg skal jo først starte til november, så vil meget gerne lige have et par måneder mere derude. 🙂
Hun lød dog optimistisk, så jeg håber virkelig at jeg får den forlængelse.

Jeg fik samtidig lige et kæmpe skulderklap for hvordan jeg agerer overfor beboerne og endnu engang et skulderklap for hvordan jeg reagerer i akutte situationer. Vi sendte endnu én afsted med 112 i sidste uge, desværre endte det ikke lykkeligt, og dagen efter sov beboeren ind ude på sygehuset, det forløb vil jeg gerne fortælle jer mere om, for det viser faktisk lidt at uanset hvor meget vi måler værdier, hvor meget vi holder øje og giver tilsyn og passer på, så vælger beboerne helt selv hvordan deres forløb skal være, og det har nogengange en udgang som kunne have været forhindret hvis personen var lidt bedre ved sig selv og passede evt sygdomme.

Det kommer tættere på

Allerede i næste uge skulle jeg gerne modtage min nye elev kontrakt til underskrift. Jeg glæder mig faktisk til at få den underskrevet, for så kan jeg endelig sige med sikkerhed at jeg starter, og hvornår!
Lige nu nyder jeg de sidste par måneder som værende en del af de almindelige lønmodtagere som passer mit job og faktisk ikke så meget andet. 😉
Jeg arbejder om aftenen, det vil sige at mine vagter lige pt hedder 14-22 hvilket jo er et dumt tidspunkt når man er en familie, men jeg har jo heldigvis en fridag her og der. Men tror nu nok at manden herhjemme savner mig lidt om aftenen. 😉
Det kan selvfølgelig godt mærkes at jeg pt arbejder på en anden måde end jeg har gjort førhen, for det tager rigtig meget af vores tid sammen, men også tiden med min søn er jo blevet mindre. Jeg er dog den der følger ham i skole hver morgen, og det synes jeg er en dejlig ting at have sammen med ham.

Årh ja, og så har jeg købt ny bil idag, vil i se den? 😉 Det er en rigtig konebil og så er den faktisk fransk. 😉

Skolestart

Vores søn startede jo i skole i onsdags, og det var en stor dag, men også lidt en emotionel dag for mor her. Jeg kan jo slet ikke forstå hvornår min dreng er gået fra baby til stor dreng. Pludselig så er han bare blevet så selvstændig, men samtidig også meget følsom. Dagen var lidt blandet med hans humør. Vi skulle kun være på skolen i 2 timer, hvoraf den første time bestod af velkomst og noget underholdning for os alle, og selvom de bad børnene komme op foran scenen så forblev vores søn nede ved os. Han ville overhovedet ikke høre tale om at han skulle op at sidde med de andre børn, så han fik selvfølgelig lov bare at blive ved os. Da vi så skulle følge dem op i klassen og finde deres pladser var det meningen at vi skulle gå bagefter, men han begyndte at græde så hjerteskærende at selv læren bad mig blive lidt ekstra. Til sidst fik jeg lov at gå, men kun hvis jeg lovede at komme tilbage hurtigt. Jeg gik ned til de andre forældre og fik den information som vi skulle have, og da vi var færdige skulle vi op at hente børnene.
Torsdag skulle han så have en fuld da, men han ville slet ikke høre tale om at han skulle afsted og i skole, men jeg fik ham dog overtalt. Jeg besluttede at han skulle hentes lige efter skole og dermed ikke i dus, og dagen var gået rigtig godt. Vi har fået bevilget af kommunen at hans primære pædagog fra børnehaven følger ham det første stykke tid i skolen, og han havde været der torsdag hvilket havde betydet at han havde haft en rigtig god dag og idag ville han gerne afsted.

Det er hårdt når ens guld ikke føler sig tilpas og helst bare gerne vil være hjemme, men det kan man jo ikke bare når man går i skole, der skal man afsted hver dag. Jeg håber at hans usikkerhed hurtig går væk og han føler sig rigtig tilpas i skolen.

Arbejdet

Nå, men jeg har bestemt ikke stået stille ude på mit nye arbejde de sidste par uger, på bare en uge havde vi et opkald til alarmcentralen fordi en beboer faldt, og derudover havde vi to mors også. Så samtidig med at vi i forvejen løber lidt forvildet rundt og jeg lige har skullet ind i tingene, så har jeg fået prøvet nogen ting og genopfrisket andre.
Jeg får SÅ meget ros derude, både for min personlighed og min indre ro omkring de ældre, jeg tager tingene i stiv arm og siger ikke nej til en opgave medmindre den går udover mine kompetencer.
Jeg springer ud med hovedet først og prøver mig frem, men så længe man holder hovedet ovenvande og sørger for at smile til de ældre samtidig så plejer det nu nok at gå som smurt. 🙂
Jeg får ros for at holde hovedet koldt i pressede situationer og se det store billede og stadig sørge for at videregive til næste hold på en ordentlig måde og uden en masse ekstra arbejde til de næste der kommer. Det med at nå sine opgaver betyder SÅ meget for det næste hold der møder ind, for hvis der flyder med vasketøj, opvask eller whatever, så er det bare ikke sjovt at komme som de næste, og man føler sig bagud med det samme, og det er jo ikke meningen at man skal det.
Jeg er blevet rigtig glad for at være derude og jeg håber at de vil forlænge mig de sidste 2 måneder inden jeg starter op som elev.