At lægge kateter

Det her er en helt ny verden for mig der ligesom åbner sig stille og roligt. Vi skal have SÅ mange flere kompetencer koblet på. Det betyder at vi skal bevæge os ind omkring ting som vi aldrig har haft med at gøre før, og jeg suger det virkelig til mig hver gang. I sidste uge lærte vi at lægge et kateter, dog kun på en kvinde, det er dog også fint nok da vi som oftest ikke kommer til at lægge kateter på mænd. Det er en opgave vi overlader til sygeplejerskerne eller lægerne, det er nemlig en del mere vanskeligt at lægge på en mand i og med at han kan risikere at have forstørre prostata og dermed kan vejen til blæren blive mere snæver, og derfor er det sjældent at man som SSA kommer til at lægge kateter på en mand.
Jeg kan nu også godt “nøjes” med at gøre det på kvinder, det er jo ikke bare kateter vi skal lære at lægge, vi skal lære så mange flere ting, og lige om lidt, så venter faktisk den første praktik. Det er lidt vildt at tænke på, vi skal faktisk ud allerede i uge 6, og jeg synes slet ikke der er ret lang tid tilbage på 1 skoleperiode!

Lort

Midt i alt det her skolehalløj skal jeg pludselig selv til at tage stilling til en ret alvorlig ting. Jeg har idag været ved lægen med et modersmærke der helt umotiveret har blødt flere gange, og dommen var ret hurtig, det skal fjernes og sendes ind til biopsi og det skal være hurtigst muligt.
Det synes jeg er lort, jeg ville hellere koncentrere mig om min skole og nøjes med at skulle tænke på det, nu skal jeg pludselig til at tænke på at jeg muligvis har modersmærkekræft. Det er selvfølgelig langt fra sikkert at der er kræft i det, men jeg bliver utryg når lægen siger at det er lidt en hastesag!
Nu skal jeg bare have undersøgt lidt omkring de to hudlæger jeg kan vælge imellem, for selvom det selvfølgelig er sundheden der kommer først, så sidder det et synligt sted, og derfor tænker jeg også på det kosmetiske i det bagefter.

En balancegang!

Nogen gange kan det være lidt svært det her med at balancere familie, skole og arbejde, men jeg tænker egentlig at jeg gør det meget godt, jeg hører ihvertfald ikke ét ondt ord fra hverken min kæreste eller søn.
Skolen går også godt, og jeg får kun ros for min indsats. Så egentlig tænker jeg at jeg formår rimelig godt at balancere min hverdag imellem de 3 ting jeg gerne vil. Lige nu betyder fritiden ikke det store for mig, så længe jeg husker min kæreste og søn i alt det her skole og arbejde, så må veninderne lige vente et års tid endnu. Selvfølgelig finder jeg også tid til en kop kaffe med dem her og der, men slet ikke i den grad de før har været vant til. Men det er okay for mig, og jeg tænker også at alle har perioder der er mere stressfyldte end andre og perioder hvor tiden bare ikke er at finde.
Som i måske kan huske, så var mit “nye” arbejde lidt en tilvænning for mig, for jeg brød mig faktisk ikke om at være der de første uger, de så skævt til mig, og det var faktisk rigtig ubehageligt. Men nu har jeg efterhånden været igennem alle slags vagter, og jeg mærker at respekten for mig bliver større. Jeg er faktisk blevet rigtig glad for at være der, jeg bliver anerkendt på min faglighed og min personlighed og jeg bliver ikke længere sidestillet med de dårlige afløsere de har haft derude, det er jeg nu pænt tilfreds med, og faktisk er jeg så glad for det at jeg begynder at mærke nede i maven at det var det rigtige at gøre, da jeg sagde ja til at fortsætte derude i weekenderne. Det er utroligt hvad tid kan gøre for én.

I torsdags fik vi udgivet en ny case på skolen, og den vil jeg give mig i kast med snarest, så jeg kun skal lave småændringer og tilrettelser i den, den dag vi får til den ude på skolen. Jeg stiller høje krav til mig selv og det jeg afleverer, og jeg mærker presset en smule! Egentlig ikke fordi det er voldsomt, men jeg mærker mine egne forventninger hver gang vi får udleveret en ny case, jeg vil gerne være bedst, både til teorien, men også til praksis! Det kan jeg selvfølgelig aldrig blive, for der vil altid være en der er bedre end mig, men jeg er den bedste jeg kan være.

At arbejde sammen

Vi har nu gået i skole i 4 uger, og det blev ret hurtigt klar for de fleste af os hvem vi arbejdede bedst sammen med og hvem vi var på nogenlunde fagligt niveau med. Derudover blev klassen også ret hurtigt delt op i grupperinger og dermed blev vi hurtigt opdelt i hvem vi snakker med i pauserne. Det er egentlig skide ærgerligt at se det ske så hurtigt efter opstart.

Anyway, så har jeg jo selvfølgelig også fundet sammen med dem jeg arbejder bedst sammen med, og dem som jeg snakker bedst med i pauserne.
Jeg går ret meget op i at vi hver især har ansvar for egen uddannelse, og det holder jeg fast i, jeg forventer ikke at de andre laver mit og jeg vil ikke lave deres. Jeg deler gerne mine notater hvis der er en der har været syg, men jeg deler ikke hvis det bare er fordi de er dovne!
På grund af mine holdninger til at vi hver især må tage ansvar for vores egen uddannelse, så er der også et par stykker der ikke vil arbejde sammen med mig, og so be it, hvis ikke de vil er det deres problem, men jeg er ikke startet for at hjælpe andre igennem. Jeg svarer gerne og jeg giver gerne en smule hjælp, men jeg laver det ikke for dem!

Læseplanen

For at give jer en ide om HVOR meget vi egentlig læser, så kan jeg fortælle at vi på de første 3 uger med undervisning har været igennem 32 kapitler i 3 forskellige fag, det er en del, især når man tænker på at vi på de næste 5 uger skal nå 31 kapitler i de samme 3 fag hvoraf 2 af dem er repetition. Derudover skal vi lige have 2 fag yderligere skubbet ind i skemaet, blandt andet naturfag. I de fag har vi ikke fået oplyst hvad vi skal læse endnu, men mon ikke det kommer her inden længe. 🙂

Vi får udleveret en læseplan som en slags oversigt over hvornår vi skal hvad, der kan vi også læse overskrifterne for undervisningen. Men den er også med til at fortælle hvornår vi kan slappe lidt af og måske tage en ekstra vagt på arbejdet, eller hvornår vi virkelig skal stramme ind og måske holde lidt igen med familiefesterne!

Anyhow, læsebyrden er faktisk ikke så stor som man kan synes, men det kræver åbne ører og fuldstændig koncentration så man huske at få det hele med. Vi skal stort set lære det samme som en sygeplejerske, vi skal bare gøre det på den halve tid!