11 timer

I skrivende stund er der rundt regnet 11 timer til at min lillebror triller ind med flyttebilen, og jeg kan slet ikke vente.
Fra imorgen har vi dobbelt så meget plads som nu, vi får badekar (mor glæder sig) vi får en stor have, bassen får et kæmpe værelse, jeg er så glad helt ned i maven. 😀

Lige nu så glæder jeg mig mest til at få det overstået, jeg har knoklet hele ugen med at køre ting op til huset, så kunne vi nemlig komme sådan ret hurtig på plads deroppe, plus vi ikke skulle køre så mange gange imorgen, hvis jeg havde fået lavet lidt her i ugen, og det må man sige at jeg har.
Idag er de sidste møbler blevet skilt af og vi er nu officielt helt klar til at flytte. 😀

En angst for nåle

Jeg ved simpelthen ikke hvad der gik galt idag.
Jeg har haft en underlig dag helt fra starten af, igår blev vi ringet op at bassens oldefar havde fået fred efter lang tids sygdom, så det var bestemt forventet og så alligevel ikke, for nu havde han haft det så godt i lang tid.
Nå, men vi møder ind idag, vi skulle have farmakologi og medicinhåndtering, vi havde læst om injektionsteknikker og jeg så virkelig frem til den dag vi skulle stikke.
Jeg havde en aftale med en fra klassen om at jeg måtte stikke hende på trods af at hun ikke måtte stikke i mig. Jeg har en meget kraftig angst for nåle, så voldsom at de ikke kan tage blodprøver eller andet medmindre jeg nærmest er i fuld narkose, og når jeg skal have taget prøver i lægehuset bliver jeg faktisk lagt på en briks i lang tid og sygeplejersken sidder og snakker mig til ro og pusler ved min arm, og lige pludselig stikker hun uden jeg ved det. Jeg siger jer, jeg er sygeligt angst for de skide nåle, og jeg forstår ikke hvorfor!

Idag er jo så dagen hvor vi skal have lov til at stikke i hinanden, og jeg venter til allersidst i den gruppe jeg er i, jeg observerer de andre når de stikker, men da det kommer til at det er min tur er jeg nødt til at sige fra, jeg står der med bævrende læber, tårer der presser på og har det fysisk dårligt, jeg kan slet ikke forene med tanken om at skulle stikke i én!
Så istedet for at overvinde min frygt, så gik jeg faktisk derfra med en følelse af et kæmpe personligt nederlag! Hvorfor fanden kan jeg ikke bare være som alle andre og få et kick ud af mit første stik?
Det er sq nok meget sundt lige at få tingene sat i perspektiv og tænke over hvad grunden er til at man reagerer som man gør.
I skrivende stund kan jeg stadig ikke helt fatte hvad der skete, men jeg kunne ihvertfald ikke.

Derudover så havde jeg min sidste samtale med min kontaktlærer inden praktikken, og det var heldigvis positivt alt hvad underviserne havde at sige om mig. 😀 Så lidt godt har der heldigvis været idag.

Om 14 dage

Tirsdag om 14 dage begynder praktikken. Vi starter op i noget intro på det sygehus jeg skal være på, og dagen efter møder vi også lidt senere, men derefter så er der game on!
Jeg glæder mig, men jeg frygter det faktisk også lidt.
Lige om lidt skal jeg ud for at stå ansigt til ansigt med patienter der spænder vidt i alderen, normalt er jeg vant til det ældre klientel, og dem klinger jeg skide godt sammen med, de får lidt humor og et smil på vejen og så plejer alt at være godt.
Nu skal jeg til at stå overfor patienter med livstruende sygdomme, de er ikke nødvendigvis gamle og mæt af dage, det kan også være unge der er ramt af cancer, og jeg frygter det lidt.

Hvordan takler man et ungt menneske med en dødsdom de ikke selv har bedt om?
Hvordan takler man den nye diabetiker som har været vant til at spise hvad den ville, men nu pludselig skal tage hensyn til en sygdom?
Jeg kommer til at møde mange forskellige patienter med mange forskellige sygdomme, og lige nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gribe det an.

Jeg er helt sikker på at jeg nok skal lære det, men jeg er faktisk ret nervøs inden jeg skal ud i det, netop fordi det er en helt ny verden!

En test

Idag blev vi overrasket af vores lærer, og ikke på den gode måde. 😉
Hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, så er det faktisk når jeg skal præstere fagligt på et stykke papir. Jeg er egentlig ret god til at formulere mig korrekt og bruge fagord, men jeg er aldrig tilfreds med det jeg afleverer, derfor foretrækker jeg også helt klart at komme til en mundtlig eksamen hvor man kan tale sig ud af rigtig mange ting. 😉
Men uanset hvad, så er faktum at vores underviser i sygepleje og somatisk sygdomslære imorges kvitterede med en prøve i sengelejekomplikationer, noget vi ikke har haft en hel masse om, vi har kun haft det med indover hurtigt når vi har haft om alle de andre ting, altså at selvfølgelig påvirkes hjerte/lunge kredsløbet når man er immobil, der er også risiko for andre komplikationer osv.
Vi ved altså lidt om det, og vi kan også finde det i bøgerne, men jeg bryder mig ikke om at blive bedømt på sådanne ting, jeg vil hellere spørges og så kunne forsvare mig istedet for at sende noget afsted som jeg faktisk ikke er tilfreds med, men hvor jeg løb tør for tid!

I hate it!

Om 14 dage

Om 14 dage triller flyttebilen ind til lejligheden, og så skal alt vores ragelse endelig flyttes. Jeg synes tiden siden vi var oppe at se huset og så til nu er gået SÅ hurtigt. Men jeg har også haft sindssygt travlt.
Manden har været hjemme ved sønnike om eftermiddagen, og alt imens har jeg haft veninder med oppe for at gøre rent og male, og vi er efterhånden ved at være klar til at rykke ind. 😀
På onsdag kommer der et rengøringsfirma og renser alle vores gulve, det er rå træ og de trænger virkelig til en omgang med vand og sæbe efter de sidste der har boet der.
Jeg tror virkelig at de har været bange for enten vand eller rengøringsmidler, og fakta er at det nok er begge dele, for deres vandforbrug var godt nok ikke ret høj :O
Anyway, så ser jeg frem til at gulvene er ordnet, for det betyder at vi er et skridt nærmere indflytningen.
Imorgen skal bassen skrives ind i den nye skole, og han er yderst spændt på hvad det er for en skole, moderen håber bare at han falder til derinde og hurtigt finder nye venner. 🙂

Derudover, så venter der snart et afsluttende projekt i skolen, som skal slutte 1 skoleperiode, og forhåbentlig på en god måde. :S Jeg er lidt spændt på det, især fordi man ikke helt ved hvad man skal forvente af det. Jeg føler mig dog ret godt med fagligt, så glæder mig til at få koblet noget praksis erfaring på også.