Et lille hverdagsskriv herfra

Jeg kan til tider godt synes hverdagen er lidt hård. Jeg føler jeg bruger hele min dag på praktikken og så ellers på at være træt. Jeg står op kl 4:50 hver dag, og det er for mig mega tidligt, men jeg hader at have travlt om morgenen. Jeg kører hjemmefra hver dag lidt over 6 og min kæreste sørger for at vores søn kommer i skole til tiden, så har jeg fri kl 14:30 og så skal jeg lige ned og klæde om osv, og inden jeg får set mig om er kl 15:30 og jeg er ved min bil, eller sætter min køremakker af, og så skal der handles og hentes barn. Lige nu skal jeg heldigvis ikke hjem og lave mad osv, for min kæreste går vinterfyret, men det gør han forhåbentlig ikke ret meget længere, og så skal jeg faktisk til at lave lidt mere herhjemme end bare at være her for sønnen.
Min problem er bare at jeg er så pokkers træt, jeg er klar til at gå i seng kl 19 hver dag, men holder den trods alt kørende til kl 21 ca.
Lige nu glæder jeg mig til at skulle i skole igen, men kun på grund af logistikken, for jeg frygter virkelig allerede nu når jeg både skal aflevere og hente barn, samt handle OG lave mad.
Anyway, så skal jeg jo snart til at grave noget energi frem, og det er da nok også muligt når jeg bliver nødt til det jeg skal bare lige have fundet det gyldne råd imod trætheden.
Jeg forstår slet ikke at jeg er så træt, jeg sover nok, jeg spiser sundt og regelmæssigt, jeg drikker masser af vand. Jeg sidder jo ikke bare stille, jeg løber rundt hele dagen på arbejdet og sidder faktisk kun ned når jeg har spisepause.

Nu lyder det også som om jeg bare er mega stresset over min hverdag, det er jeg slet ikke, men jeg kan godt synes det virker så uoverskueligt når man lige tænker over at det er én selv der skal stå for det meste igen lige om lidt. Det har været så nemt og belejligt at han har gået vinterfyret herhjemme. 😉

Det er vildt

At være på en afdeling hvor man ser SÅ meget forskelligt hver dag. Der er virkelig ikke to dage der er ens, og hvor kliché agtigt det end lyder så er det sandt. I hjemmeplejen og på plejehjem bliver det hurtigt en hverdag baseret på rutiner, og rutiner er farlige når man arbejder med mennesker.
På sygehuset er vi tvunget til at arbejde i højeste gear hele dagen, være opmærksomme på hver eneste lille detalje der ændres ved vores patienter og reagere hurtigt hvis det kræves.
Men vi får også som elever lov til en hel masse. Vi er med når patienterne skal opereres, have lagt diverse katetre. Vi anlægger selv KAD (blivende urinvejskateter) vi fjerner også diverse ting som venflons og hvis patienten skal have seponeret et KAD, vi holder øje med om de udvikler gener fra den antibiotika de får.
Jeg synes det er pisse spændende alt det her, og jeg suger til mig, og hver gang jeg hører om en ny undersøgelse eller noget, så er jeg der med det samme, jeg spørger ind til det hele og kigger med.
Idag var jeg med nede og se en patient få anlagt en PICC Line, det er et venekateter som lægges ind i overarmen og som så føres ned til højre forkammer i hjertet. Det er en måde der bruges hvis en patient skal modtage IV antibiotika over en længere periode, en venflon skal skiftes for tit, så derfor vælger man at anlægge sådan en PICC Line når man ved at det er en længerevarende behandling der skal påbegyndes.

Min arbejdsmoral

Hvis man vil nyde så er man nødt til at yde.

Det er et ordsprog jeg bestemt ikke er blevet flasket op med. Min far arbejdede indtil jeg startede i 1 klasse eller sådan noget, og min mor har aldrig haft et arbejde. Yup, det er korrekt, jeg er vokset op i et hjem med forældre på overførselsindkomster!
Det har til gengæld affødt at jeg ikke ønsker at mit barn skal se på det samme. Her arbejder vi for tingene, og intet bliver bare foræret, det har han lært i en meget tidlig alder, og han ved godt at man skal hjælpe til for at få lommepenge osv. Det gør han heldigvis også!
Jeg arbejder rigtig meget, og til tider nok også FOR meget, men det gør også at vi altid har det der ekstra på kontoen til de sjove ting. Min kæreste arbejder også en del, og nogen ville mene at det er synd for vores søn, men faktisk er han priviligeret, for vi arbejder på kryds af hinanden, så han er ikke det første barn i fritteren, og han er heller ikke det sidste om eftermiddagen. Han bliver sjældent passet af andre, det er faktisk kun hvis vi voksne skal noget han ikke kan være med til.
Han kan da godt nogengange synes det er træls at vi arbejder meget, og at det ikke altid er begge forældre der er hjemme til at putte til natten, men så forsøger vi at forklare ham at hvis han gerne vil have det der lego han ønsker sig, eller den der ipad osv, så er vi bare nødt til at gå på arbejde for at han kan få det.
Lige nu er jeg jo elev, og den løn er bare ikke fantastisk. Jeg kan ikke klage for der er nogen der får mindre, men jeg savner min faste løn hver måned som var bare lige lidt højere og som så kunne suppleres af en ekstra vagt her og der. Jeg mangler mine faste aftenvagter og de tillæg de vagter gav.

Min arbejdsmoral er høj, og jeg gør aldrig noget halvt. Jeg giver mig altid fuldt ud, og det er uanset hvad jeg laver. Mine karakterer er høje, jeg er afholdt på min arbejdsplads, både af beboere og mine kollegaer. Jeg løber stærkt i mine vagter og jeg gør det der ekstra som gør det nemt for den næste vagt at tage over! Det er SÅ vigtigt at vi viser hinanden at det giver luft når vi lige hjælper hinanden hvis tiden er der.
Hvorfor skal den næste vagt løbe stærkt hvis vi kan gøre lidt for at gøre det nemmere inden vi går hjem?

Jeg håber at jeg kan give samme moral videre til min søn.

Så er der weekend

Og så alligevel ikke. Det er fredag, og normalt så burde jeg jo holde weekend nu, og det gør jeg også fra mit praktiksted, men jeg skal lige ud og have to 8 timers vagter på “mit” plejehjem her i weekenden.
Lige nu ville jeg dog ønske at jeg ikke skulle, jeg har SÅ pokkers ondt i min ryg og det har jeg haft siden igår, det gik egentlig bedre, men så skulle jeg lige ordne lige vasketøj og så gik det galt igen.
Derudover så har jeg også halvvejs feber, og jeg magter det virkelig ikke, jeg har ikke tid til at være syg lige nu. Jeg lærer SÅ meget på mit praktiksted og jeg er ret vild med at være der, ihvertfald de fleste dage.
Egentlig så kunne jeg godt se mig selv arbejde på et sygehus, men det skulle være et sted med lige vilkår for sygeplejersker og assistenter. Jeg overvejer også om jeg skal læse videre på et tidspunkt, men jeg ved ikke helt til hvad endnu. Min vejleder mener bestemt ikke at jeg skal stoppe her, jeg skal videre, og det gad jeg også virkelig gerne, men så skal det være til noget der ikke er helt så fysisk hårdt.

Min krop er lidt ældre end min faktiske alder, sådan føles det ihvertfald nogengange, jeg har lidt skavanker, blandt andet efter et mindre biluheld for 6 år siden, og så fordi jeg har skæve hofter og en skæv ryg, men intet skal holde mig fra at lave det jeg elsker, ihvertfald ikke endnu.

Sår pleje

Sår pleje kan udføres både rent og sterilt, det kommer ret meget an på hvad slags sår vi snakker om.

Idag har jeg fået lov til at udføre sår pleje i rent regi. Det betyder egentlig “bare” at der er forskel på de handsker vi bruger. Alle de pakninger der er med plastre, saks, pincet osv er jo pakket sterilt, og derfor vil det altid være sterilt indtil der røres ved det med rene handsker.

I princippet kunne man bare bruge steril teknik hver gang når man er på sygehuset, for tingene er altid til stede, men da de sterile handsker er en stor udgift i forhold til de handsker der bruges ved ren teknik, og derfor ser man på såret og tager en overvejet beslutning omkring hvilken metode man bruger.

Operationssår skal ALTID behandles sterilt i de første dage, og faktisk skal man helst ikke pille ved de forbindinger som operationspersonalet sætter på før efter mindst 24 timer. Medmindre der selvfølgelig er en gennemsivning, så er det ikke længere hygiejnisk korrekt at lade det være, og så skiftes forbindingen.

Men mindre sår som opstår ved små sammenstød med en dørkarm (ældres hud er ret skrøbelig) eller lignende, de behøver ikke altid at behandles sterilt, det er en vurderingssag. Det skal selvfølgelig altid være fagligt overvejet og man skal kunne begrunde hvorfor man vælger den ene eller anden teknik.

Idag handlede det faktisk om en patient vi lige havde udskrevet og som var på vej hjem med ægtefællen. Ægtefællen styrer kørestolen, og desværre rammer de dørkarmen med den hånd patienten har haft anlagt venflon i, og det resulterede nærmest i det rene blodbad, det så ihvertfald ret voldsomt ud indtil det påsatte plaster blev taget af og patienten blev vasket grundigt omkring indstiksstedet med sterilt saltvand også på hånden så alt blodet blev vasket af. Til sidst blev der påsat et nyt plaster og patienten kunne køre hjem med sin ægtefælle. Heldigvis uden flere skader. 😉