Det er fredag

Så gik den uge også næsten, og da weekenden står på job, så er det faktisk som om min fritid i den her uge er brugt op!
Vi har knoklet med projekt hele ugen, og idag blev vi endelig færdige, nu skal det bare afleveres på mandag når vi møder. Så skal der mandag gøres klar til fremlæggelser tirsdag, og så er der faktisk ikke mere undervisning for mig på den her skoleperiode!
Jeg føler egentlig ikke at jeg har fået nået noget i den her uge, det her projekt har taget alt min tid, og så har jeg selvfølgelig heller ikke kunnet afholde mig fra et par vagter ude på arbejdet. 😉

Det er lidt underligt at 2. skoleperiode allerede er overstået, tiden går efterhånden ret stærk synes jeg, og jeg kan slet ikke følge med, der er under et år til at jeg står med mit eksamensbevis i hænderne hvis alt går vel! Min leder hev fat i mig igen, hun vil så gerne have min endelige beslutning om hvorvidt jeg skal fortsætte ude ved dem når jeg er færdig. Jeg kan dog være bange for at hun ikke vil være villig til at give mig de ekstra løntrin som jeg har krav på ved endt uddannelse!

Jeg må lige tippe jer

Hvis nu i ikke allerede har opdaget det, så er der en side der hedder yougov der kan man svare på spørgeskemaer og på den måde optjene point. Faktisk kan man samle så mange point at man kan “bestille” en kitchen aid maskine. Det tager nok noget tid, men der er mange forskellige ting derinde og jeg er sikker på at der er noget for alle.

Jeg får hverken penge eller noget for at henvise jer, men tjek lige siden ud og overvej om ikke man kan bruge 2 minutter om dagen på at svare på spørgsmål, for så til sidst at kunne købe noget af det man virkelig ønsker sig til hjemmet eller sig selv.

Påklædning?

Når vi lige om lidt skal ud i psykiatrien for at være elev, så skal vi arbejde i eget tøj, men vi kan ikke helt læse os frem til hvordan det her tøj skal se ud? Mon det er ligesom hjemmeplejen hvor man skal gemme skuldre og knæ? Må man mon gå i leggings?
For det første, så er jeg elendig til at gå i bukser, jeg er mest til leggings eller andet løst tøj, derudover så ejer jeg ikke mere end 3 par bukser, og ej heller ret mange trøjer der sådan for alvor dækker skuldrene, så det betyder faktisk at jeg skal ud at shoppe nyt tøj hvis reglerne er sådan.
Jeg går ikke i stramt siddende tøj, og vil heller ikke mene at jeg kan friste nogen på trods af leggings, for jeg har altid løst tøj på for at dække de der ekstra bildæk der har sneget sig på min krop på det sidste. Jeg kan godt mærke på kroppen lige nu at jeg har travlt og derfor spiser forkert! 😉

Anyway, så er jeg faktisk ret spændt på at finde ud af om jeg skal ud at bruge en mindre formue på nyt tøj inden jeg skal starte, jeg mangler faktisk også stadig min vagtplan, og jeg har forsøgt at ringe til afdelingen et par gange uden svar, så det bliver da lidt spændende hvornår vagtplanen kommer. 😉

Min uge

Jeg har haft travlt som bare pokker, udover skolen så har jeg haft et hav af møder om aftenen, og derudover så har jeg arbejdet også.
Jeg er så dum, men jeg får presset mig selv en del nogengange, og så skal jeg lige huske at stoppe op og trække vejret indimellem! Det glemmer jeg alt for ofte, men dagen idag har været revet ud af kalenderen til at lave ingenting udover at være sammen med familien. Det trængte vi allesammen til. Derudover så har vi også fået nye vinduer i næsten hele huset, og de er fantastisk flotte, hvis sådan nogen da kan være det. 😉
Men nu har vi ens vinduer i hele huset, og ingen i træ, så de er også vedligeholdelsesfrie, det kan vi lide. Haha!
Det næste jeg gerne vil have er et nyt køkken, men det tænker jeg ikke at udlejeren vil betale da det kan gå hen og blive ret omstændigt. 😉
Vi har faktisk snakket med udlejeren om hvordan det gøres på den bedste måde hvis vi ender med at ville købe huset når jeg er færdig udlært. Vi er stadig i overvejelses fasen, for vi leger faktisk med tanken om at bygge helt nyt. På den måde kan vi helt selv bestemme alt, og vi kan få en planløsning som er præcis som vi ønsker. Jeg kunne jo godt tænke mig at vi ligesom så mange andre har en voksen afdeling og en børne/unge afdeling, men jeg vil også gerne have en seperat afdeling til kontor og lager! Jeg har jo en mindre side aktivitet som gerne skulle vokse lidt med tiden. Ja som i jo nok efterhånden ved så bruger jeg altså ikke min fritid i sofaen, selvom jeg oftest gerne ville. 😉 Jeg forsøger dog at få den søvn som jeg har brug for, og når kroppen beder om det. Jeg lægger for eksempel aldrig møder for tidligt i weekenderne, men heller aldrig for sent i hverdagene! De dage jeg er senest hjemme er klart de dage jeg ender med en aftenvagt ude på arbejdet.
Det kan godt være svært at have en krop der ikke altid kan følge med, men efter den seneste tid som har budt på mavesår på grund af mit forbrug af smertestillende, så er jeg også blevet mere opmærksom på den, og jeg forsøger virkelig at give den plads til at slappe af, og jeg forsøger også så vidt muligt at afholde møder herhjemme, men det er ikke altid let med en livlig 7 årig i huset. 🙂

Jeg har utrolig mange jern i ilden lige nu, men uddannelsen kommer stadig i første række, og det går skide godt, lige nu er vi ved at skrive det afsluttende projekt til den her skoleperiode, og jeg ser frem til at starte i psykiatrien. Min gruppe skriver om skizofreni, og det er netop brugere med den sygdom vi skal ud og have mest med at gøre. Jeg skal være på en lukket afdeling, men det skal jeg nok fortælle lidt mere om på et senere tidspunkt. 🙂

Det er kun mig

Ej men altså, jeg har lyst til at slå mig selv nogengange, men det hjælper sq nok ikke på noget. Jeg startede min mandag morgen på skadestuen fordi jeg lige synes at min tå skulle udsættes for smerte. Eller rettere sagt, der lå noget i vejen for mig, og det gik udover tåen! Dommen  var at min tå er brækket, og det betyder jo så at jeg har pokkers ondt i den, hvilket jo bare passer perfekt med at jeg skal arbejde i den her weekend, eller noget?!
Arbejdet skal jeg nok få udført, men det bliver nok med et par smertestillende i lommen, og ikke mindst så bliver det i sandaler!
Det er typisk mit held.

Til gengæld, så har jeg idag fået at vide hvilken afdeling på psyk jeg skal være på, og det blev ikke geronto, så jeg er lykkelig. 😀