Det danske vejr!

Egentlig så er jeg ret glad for at jeg har valgt at arbejde i min sommerferie, så er jeg da ihvertfald fri for at sidde og bande over at solen ikke har været fremme mere end et par dage. Min kæreste sidder og brokker sig helt vildt, han synes det er træls at han ikke har nået noget ude i haven, og jeg kan se at mine veninder også brokker sig, dog mest over at de ikke har kunnet tage til stranden.
Jeg er da også træt af at jeg ikke har kunnet være udenfor om formiddagen inden jeg skulle møde på arbejde og ikke rigtig har kunnet nyde mine fridage, men så har vi hygget indendøre.
De sidste 14 dage har været rent kvalitid med min søn når jeg har været hjemme, vi har spillet spil og bare hygget. 🙂
Det er fantastisk, også fordi han værdsætter meget mere at jeg bruger 3 intense timer på ham hver dag, end at jeg havde holdt ferie fuldstændig og så arbejdet helt vildt herhjemme på alle de projekter der mangler. På den her måde så er tiden brugt på ham, og ikke på andet. 🙂

Får han lommepenge for det?!

Den sætning hører jeg ofte! Og ja, mit barn får et par kroner for at rydde op på hans værelse, han får en krone for at tømme kattebakken, han får en krone for at give dyrerne mad og sådan kan jeg fortsætte.
Vi har et barn der levet stort på at være enebarn, han får jo nærmest alt hvad han peger på, men der er dog ting han selv skal spare op til, og her mener jeg godt at han kan få et par kroner for at rydde op på hans eget værelse, eller for at hjælpe til med dyrerne. Der er generelt ikke meget han kan hjælpe til med, eller rettere sagt, der er ikke meget jeg ønsker han skal hjælpe med, og derfor er jeg nødt til at finde ting han kan lave og tjene lidt til sparegrisen så han faktisk også har en chance for at spare op til det han gerne vil have indenfor en overkommelig tid.
Til gengæld så har vi et vældigt afbalanceret barn der forstår at mor og far arbejder for deres penge, og at det skal han også, han tæller sammen, og nogengange bruger han af hans penge på noget andet end det han sparer op til, men aldrig ret meget. Han er meget opmærksom i butikkerne når det kommer til prisen på det han gerne vil have. Han køber ikke bare for at købe. Han begynder allerede nu i en alder af 7 at have en ret stor fornemmelse omkring penge og hvad man kan få for de penge han har. Han sparer faktisk, og han er meget opmærksom, og det kan mor her godt lide. Det betyder forhåbentlig at han bliver en sparsommelig dreng, og at han forstår at man ikke bare skal fyre alle sine penge af på en bytur, men at man faktisk er nødt til at spare op af sin løn.

Så JA! Mit barn får lommepenge for ganske almindelige hverdagsting, men det mener jeg egentlig også er helt fair.

Det er det jeg siger!

Det bliver SÅ dyrt hver gang jeg holder fri. Måske fordi jeg oftest ikke har en hel fridag, og derfor ikke har den samme mulighed for at sprede mine indkøb? 😉
Den her gang var det en ny sofa der blev købt, og nu kan vi bare gå at vente på at få den leveret. Vi har siden vi flyttede ind i huset haft et ønske om at få en U-sofa nu hvor vi endelig havde pladsen.
Det næste store indkøb bliver et nyt spisebord med stole, vi drømmer lidt om at få et spisebord på omkring 4-5 meter, og så vil jeg rigtig gerne have polstrede stole med armlæn, vi har jo ingen små børn mere, så vi kan efterhånden gøre hvad vi vil og købe hvad vi vil uden at tænke på sengetider eller madrester. 😉
Anyways, så endte vi med en sofa i en mørk grå, og så skal vi bare lige have fundet et sofabord vi kan blive enige om, og det kan blive det største problem, haha. Sofaen var vi ret enige om hvordan skulle se ud, og jeg havde faktisk ret meget frit valg med farven. Det eneste jeg ved er at vi skal have et lyst sofabord.

New phone

For nogle uger siden fik jeg endelig taget mig sammen til at bestille ny telefon, den gamle havde været træls lidt tid, og jeg magter ikke en telefon der kun virker halvt, og ikke altid reagerer når man trykker på knapperne. Derfor fik jeg bestilt ny telefon, og som med alt det andet elektronik, så skulle jeg selvfølgelig bare have opgraderet til en nyere model, jeg er, som i måske kan huske inkarneret apple fan, og derfor har jeg også bare opgraderet til en 7’er fra en 6S’er.
Jeg har bestilt den i rød den her gang, for så kunne jeg samtidig også støtte en god sag. For hver kunde der vælger at købe den røde Iphone 7, hvadenten det er plus modellen eller den almindelige, så donerer Apple et fast beløb til HIV og AIDS forskning, og når nu man bruger så mange penge, så må man faktisk godt hjælpe en god sag samtidig!
Det fede er jo så at de har proppet et bedre kamera i 7’eren, og derfor er mine billeder bare så meget bedre nu, hvilket faktisk betyder meget når man jo har en basse man godt kan lide at tage billeder af. 😉

Kære pårørende

Når du besøger dit familiemedlem, din veninde, din tidligere nabo, eller måske din bedste, så skal i bare vide at vi ALTID gør hvad vi kan indenfor de rammer vi har!

Hver dag:
Er vi de første de siger godmorgen til.
Lader vi dem så vidt muligt sove til de selv vågner.
Hjælper vi med de ting de ikke selv kan.
Er vi dem der smiler til dem.
Er vi dem de græder ud ved når de føler sig urimeliggjort.
Er vi dem de griner med når de oplever noget sjovt.
Er vi dem der deler både glæder og sorger med dem.
Er vi nogle af de første der får afvide når et nyt oldebarn er på vej.
Vi er også dem der altid gør hvad vi kan for at beskytte dem.
Vi bliver slået af den demente der er så frustreret over sin situation.
Men vi griner også sammen med den demente når de husker en sjov episode fra barndommen.
Vi er dem der minder den demente om at det er dens børn eller børnebørn der besøger dem.
Vi er dem der gør hvad vi kan for at hverdagen bliver så let som muligt for den ældre.
Vi er også dem der kan presse dem til at yde den smule ekstra så de bevarer deres funktioner.
Vi er dem de undskylder overfor når de føler at vi er blevet sat knap så meget pris på.
Vi er dem de siger godnat til sidst.
Vi er dem der altid står klar med et kram når de trænger.
Vi har altid tid til en snak med dem.

Men vigtigst er at de altid kan regne med at vi er der. Vi er altid kun en knap væk. Vores fornemmeste opgave er at beskytte dem når de selv bliver for svage. Vi har bare desværre ikke altid den magt til at gøre hvad vi gerne vil når nogle af deres pårørende går for langt. Når man som pårørende udnytter sit demente familiemedlem, eller hvis man besøger og ikke tager hensyn til de andre, så vil vi automatisk udløse vores beskyttergen. På et plejehjem er det ikke kun én der bor, det er 50 andre de deler hjem med, eller ihvertfald deler opholdsrum med, så når en pårørende ikke opfører sig ordentligt, så er det vores opgave at skabe ro og sørge for at der ikke breder sig en panik på hele hjemmet.

Så kære pårørende, når vi pænt beder jer om at forlade stedet, så er det ikke for at være ond, det er for at beskytte alle de andre som også bor der. Vi gør det for at vise de andre beboere at de kan regne med os, men også for at vise jeres bedste at vi passer på ham/hende når i ikke selv formår at opføre jer efter foreskrifterne.

Det er heldigvis sjældent at vi er nødt til at gå så langt, men engang imellem må folk udefra se det fra vores side, og når vi vælger at bruge skrappe midler, så er det fordi at vores opgave på jobbet er at sørge for at alle er sikre og går trygge i seng!