Når man skal bruge sit eget tøj!

Når man arbejder i psykiatrien, så handler det om at alt skal se så hjemligt og normalt ud som muligt. Derfor arbejder vi også i vores eget tøj, og det giver nogle udfordringer. Jeg er en kjole, leggings, varm strik pige, altså er det sjældent jeg går i bukser. Men der er nogle krav til det tøj man har på når man er på arbejde, det skal være tækkeligt, det skal gå til under knæerne, det må ikke være for nedringet osv. Det giver lidt udfordringer i budgettet. 😉 Jeg har nemlig kjoler der går til lige over knæet, lækre striksweatere som jeg kan trække over kjolerne osv. Derfor havde jeg faktisk kun 3 par bukser i mit skab inden jeg startede, og det var heller ikke fordi jeg havde vildt mange trøjer som kunne bruges, så jeg måtte på ret alvorlig shopping, det er jo ikke så tosset, men jeg havde altså ikke lige budgetteret med at jeg også skulle købe tøj bestemt til praktikken under min elev tid. :O Men det har jeg nu fået gjort, og nu kan jeg så bare supplere op her det næste stykke tid så der også er lidt varierende i tøjvalget.

Men hellere bukser og en bluse, end risikere at flashe lidt for meget hud til patienterne, de er altså bare ikke lige hyggelige allesammen. 😉

Og helt ærligt, så er det jo ikke så tosset at man har en grund til at shoppe, for så kan manden ikke brokke sig helt så meget over det. 😉

14 dage siden

Og der er sket rigtig meget siden sidst!

Jeg knokler i min praktik, og jeg bliver da virkelig udsat for både det ene og det andet, de har virkelig taget til sig at jeg er talentspors elev. :O
MEN! Det er mega fedt, jeg får alle de fede patienter og jeg får virkelig afprøvet min teori. Jeg må nok indrømme at alle mine tanker om psykiatrien kommer til skamme, jeg synes det er virkelig fedt, og jeg begynder så småt at finde min plads i gruppen, så meget at de nogengange glemmer at jeg er elev 😉

Faktisk så befinder jeg mig så godt på afdelingen, at jeg godt kunne se mig selv være i psykiatrien når min elevtid er slut. Jeg finder mig meget bedre tilpas i psykiatrien end jeg gjorde på sygehuset, men de har også bare taget meget bedre imod mig i psykiatrien og jeg bliver ikke taget væk når patienterne bliver for komplekse, nej jeg får lov at være med der hvor jeg vil. Jeg har en patient jeg er fast kontaktperson for, og så er jeg med på de patienter jeg ellers finder spændende derudover. 🙂
Det er dog også grunden til at der er så stille herinde, for jeg er SÅ træt når jeg kommer hjem efter praktikken fordi jeg netop bruger så mange kræfter på at være i praktik lige nu, det bliver helt sikkert bedre med tiden når jeg får en rigtig rytme.

Tredjedagen i praktik

Eller hvis det er helt rigtigt, så har jeg jo lige haft to dage mere. 😉

MEN! Jeg må nok bøje mig i støvet og sige at det faktisk ikke er så farligt et sted, og at patienterne faktisk er meget stille og rolige. Ihvertfald for det meste 😉 Derudover så er jeg faktisk begyndt at finde det mega spændende, jeg har været ærlig overfor min vejleder omkring hvordan jeg havde det inden jeg skulle derop, og hun tog det SÅ pænt og vi fik os en lang snak omkring hvad jeg egentlig forventede at afsnittet ville være for et sted, og hun sagde at hun ville ønske at jeg havde ringet til hende for at komme ud med mine frustrationer over et lukket afsnit.
De er så søde allesammen på afsnittet, altså kollegaerne. De har taget så godt imod mig, og de virker meget villige til at lære mig noget. Vi er jo 3 elever deroppe, og det kan godt gøre det lidt svært at få noget læring ud af det hvis man ikke selv er opsøgende i arbejdet med patienterne. Det er jeg heldigvis i høj grad, jeg sidder ikke bare og venter på at de tildeler mig arbejdet, jeg spørger ind til tingene, er opsøgende på hvad der skal ske ved patienterne den dag osv. Det betyder bare rigtig meget, derudover så opsøger jeg også patienterne, hvis jeg kan se at de keder sig lidt, så spørger jeg ind til hvad de godt kunne tænke sig at lave, og det betyder at jeg efterhånden har været omkring de fleste af patienterne, ihvertfald i sociale sammenhænge.
Indtil videre så er alle mine forudindtagelser om stedet ihvertfald blevet gjort til skamme, og jeg er glad for at være endt netop der, med netop den vejleder. 😀

De der nattevagter

Dem er jeg egentlig overhovedet ikke fan af, og det er min krop bestemt heller ikke. Jeg tog en nattevagt som egentlig gik ud på at sidde fast vagt, og når nu det er op til dagen før man skal starte i praktik igen så kan man ikke rigtig sove når man kommer hjem, for man skal jo også kunne sove om aftenen når man går i seng.
Men jeg går altid og føler at jeg har de værste tømmermænd når jeg har haft nattevagter, og derfor har jeg dem helst heller ikke, kun hvis det er sidste udvej at de ringer efter mig. Det er også præcis sådan jeg har det idag, sådan fysisk dårlig og skidt tilpas.
Derudover så skulle jeg sidde ved en borger med delir, og det er altså ikke for sjov, en person i delir kan enten være i hyperdelir eller hypodelir, og den her borger var i hyperdelir, så meget at personen faktisk ikke havde sovet sådan rigtigt de sidste 8 uger, og da borgeren blev ved med at sejle rundt i sengen valgte vi faktisk at kontakte sygeplejersken som bad os ringe vagtlæge så vi kunne få noget beroligende, og derefter er det så en længere historie. Faktum er at vi modtager en borger for 1 uger siden fra en aflastningsenhed, og da er borgeren allerede i delir, det er der så ikke helt blevet handlet på, og det er selvfølgelig ikke korrekt, men der skulle have været handlet for lang tid siden så den borger kunne få noget beroligende, så den kunne sove.
Delir kan jo faktisk være en livstruende tilstand, netop fordi man i de fleste tilfælde ikke kan sove.

Så er ferien snart slut.

På mandag starter jeg igen op i min praktik, og jeg er faktisk begyndt at glæde mig lidt, jeg er ved at få de der irrationelle tanker væk om at det er et farligt sted, og istedet får jeg fokuseret på at det bliver en mega fed praktik! Jeg skal trods alt også være der helt indtil november, så det duer jo ikke at jeg går og er bange, jeg er nødt til at få det bedste ud af det, og det gør jeg ikke hvis jeg møder op hver dag med en frygt. Jeg kan jo ikke gøre noget ved det alligevel, jeg skal gennemføre det her, og det skal være med fremragende udtalelser. 😉
Vi har endelig fået offentliggjort vores karakterer fra den sidste skoleperiode, og jeg høstede sq et 10-tal i psykiatri, og det er jeg så ganske stolt af, føler sq også at jeg har knoklet my ass off, og at jeg så endte med at komme i gruppe med en der slet ikke tog det seriøst, det gør bare at jeg er endnu mere tilfreds med min karakter!
Anyhow, så ved jeg jo at jeg kan min teori, og jeg begynder at glæde mig til at få det omsat til praksis og virkelig finde ud af hvordan det fungerer på sådan et lukket afsnit, og hvem ved, måske jeg ender med at bliver virkelig glad for at være der.