Den endelige godkendelse!

Så kom min endelige godkendelse til at tage til England. Før var jeg jo bare forhåndsgodkendt, og ventede altså på den endelige godkendelse og den er så kommet idag. Det er enormt fedt, for så ved jeg at der ikke længere er nogle ukendte faktorer, alt er iorden og jeg kan nu med ro i sindet planlægge resten.
Det lader dog til at jeg skal rejse alene, da hende der skulle have rejst med mig åbenbart ikke kunne få sin endelige godkendelse igennem ved sin ansættelses myndighed. Men det gør mig nu heller ikke noget. Det her er en kæmpe chance og den er jeg bestemt ikke ked af at skulle igennem alene, den er for god til at jeg selv siger nej ihvertfald.

Medicin

I aften har jeg været inde at dosere for første gang i min uddannelse, og det var egentlig virkelig spændende. Jeg var i medicinrummet med min vejleder, og jeg blev spurgt ind til hver enkel præparat som jeg doserede til mine patienter, jeg skulle fortælle de mest almindelige bivirkninger og om de interagerede med nogen af de andre som de får på samme tid.

Jeg har doseret før, men ikke i forbindelse med min uddannelse, men derimod for min mormor efter hun blev syg fordi hun ikke selv kunne overskue alt den nye medicin og hun derfor havde behov for at de var hældt op i korrekt dosis og hun så bare kunne tage dem. Derfor hjalp jeg hende indtil hun fik ringet til visitationen og fik bestilt en hjemmesygeplejerske til at gøre det for hende.

Men at stå der og dosere til sine patienter er noget helt andet, for selvom jeg har et ansvar for at min mormor får det korrekte medicin, så er det noget andet at stå der og dosere, for der er alligevel en smule tidspres, og så handler det jo også i høj grad om at jeg om knap et halvt år står med en autorisation der berettiger mig til nogle ting, men som også nemt kan tages fra mig igen. Vores patienter er ofte dem med dobbeltdiagnoser, hvilket egentlig bare betyder at de har en psykiatrisk diagnose og så samtidig er misbrugere af diverse euforiserende stoffer. Derfor har de ikke den samme tålmodighed omkring hvor hurtigt de får den medicin de beder om.
Den her omgang med at være i medicin rummet giver mig lidt trøst og ro omkring min forestående farmakologi eksamen om kun 2 uger, for hvis jeg kan fortælle de ting til min vejleder, så kan jeg dælme også gøre det foran min underviser og censor!

Jeg kunne ikke lade være. ;)

Nogengange så skal jeg lære at styre mig. 😉
MEN, nu er det sådan at jeg ikke kan være på arbejde i praktikken den dag der egentlig er planlagt til at være vores sidste elevdag, og dermed den dag vi skal have slutevaluering! Jeg skal nemlig lige igennem en mindre kikkertoperation den dag, derfor så var jeg jo nødt til at vide besked. 😉 Altså om jeg var bestået eller ej. Min vejleders svar var “jamen hvad skulle jeg dog kunne dumpe dig på?” det kan hun selvfølgelig have ret i, jeg har jo nået mine mål, og det er det vi skal. Så altså, jeg må jo gå ud fra at jeg ihvertfald er bestået og dermed snart kan vinke farvel til 2 praktik og fortsætte videre til skolen, hvor jeg så kan hygge mig med eksamen og opgaveskrivning indtil jeg flyver til England den 10 januar. 😀

Snart skole igen

Nu begynder 3 skoleperiode efterhånden at nærme sig, og vi lægger lige ud med at skulle til farmakologi eksamen i den første uge. DET glæder jeg mig til gengæld overhovedet ikke til! Jeg er SÅ bange for den eksamen, den har så stor dumperate, og jeg er så bange for at det slet ikke vil gå. Jeg øver mig virkelig på det medicin, og på optagelsen, og hvor first pass metabolism er henne ved de forskellige præparater. Jeg synes det er så indviklet det hele, men det skal jo til og jeg SKAL bestå den eksamen.
Den kommer lidt til at betyde en hel del i forhold til om jeg kan komme til England, for selvom jeg er forhåndsgodkendt, så skal den endelige godkendelse ligge lige omkring den tid for skolestart. Jeg tænker ikke at mine chancer for at komme afsted stiger helt vildt hvis jeg ikke kommer igennem den eksamen. Sååå, jeg skal lige have læst op på bowmans kapsel og hele fordøjelsesystemet, for ikke at tale om nyrerne og leveren. Puuha, jeg er allerede forpustet, men jeg er SÅ klar til at tage kampen op mod høje dumpeprocenter og jeg har en forventning til mig selv om at jeg nailer den eksamen i første hug og gerne med et 7 tal eller derover!

Fine gaver

Jeg har holdt min fødselsdag for familien idag, og jeg fik da pænt fine gaver. 🙂 Jeg fik nemlig lige hvad jeg havde ønsket mig, nemlig penge til min tur til England. Så det kunne faktisk næsten ikke blive mere perfekt, jeg glæder mig virkelig til at komme afsted, og det at få lidt ekstra penge med gør det hele lidt sjovere, for så kan der også shoppes lidt mere end mad uden at få dårlig samvittighed. 😉 Jeg håber på en tur ind til London, jeg har nemlig et bestemt cover jeg gerne vil have til telefonen, og jeg har en idé om at der kan være lidt penge at spare hvis jeg køber det derovre. 😀
Men lad os nu se, der er meget jeg gerne vil, og jeg ved jo endnu ikke helt hvordan jeg skal arbejde imens jeg er derovre.
Det er utrolig så mange idéer man kan få når man pludselig skal ud af landet, man vil jo gerne se lidt imens man er afsted, så det ikke bliver ren arbejde det hele.

Nå, men jeg har haft en rigtig dejlig dag fyldt med hygge og kage. 😉 Min basse kom hjem igen efter 3 dages ferie hos farmor og farfar, og nu skal vi bare hygge resten af ugen sammen. 😀