Julegave til en døende?

Overskriften er måske lidt barsk, men sådan er det vel egentlig når man står i en situation hvor ens mormor og barnets oldemor er på vej til at tage herfra?
Det ER den barske virkelighed, og virkeligheden er også at hun selvfølgelig skal have en gave til jul fra min familie og min søsters familie. Vi er blevet enige om at gå sammen i år, på den måde kan hun få noget betydningsfuldt som hun kan få med sig den dag hun tager herfra.
Det er ikke længere mange år ude i fremtiden som vi hele tiden har troet, hun var ikke udødelig, hun HAR fået af vide at hun dør af det her, og det er indenfor maks 1 år. Hun har fået en tidslinje der siger at hun ikke er her til næste jul, og derfor er hver dag vi har hende endnu en gave.
Vi er blevet enige om at vi vil have et billede af hendes 3 oldebørn graveret ind i et slags hundetegn og så i en kæde til hende. Det er noget der giver mening for os at give hende, og det vil have stor betydning for hende at modtage.

Det er bare noget andet at skulle vælge julegave til én man ved man skal miste indenfor relativ kort tid. Det bliver automatisk en helt anden måde man leder efter gaven på. Det får en helt anden betydning. De andre år har vi givet hende Georg Jensen julepynt, men det virkede bare så overflødigt i år på trods af at det stadig er det hun ønsker sig.

Har du stemt idag?

Der er to en halv time tilbage inden valgstederne lukker ned nu, og for mig er det lidt en hjertesag det her med at stemme. Jeg synes det er enormt vigtigt at vi viser hvor meget demokratiet betyder for os og at vi bliver ved med at stemme, om man så stemmer blankt er egen sag, men jeg synes alle skylder vores samfund at yde noget på den her ene dag. Det er jo ikke hver dag vi skal stemme, men jeg synes det er vigtigt at man sætter sig ind i den danske politik, og især den lokale. Lokalpolitikerne er med til at bestemme hvordan pengene skal deles i vores nærområder, og hvis man vil have flere varme hænder, eller bedre veje, så er det vigtigt at man sætter sig ind i hvem man skal stemme på. Uanset hvad man vægter højest, så er det vigtigt at man giver sig selv den tid det kræver at stemme.

Jeg har selvfølgelig stemt, og jeg hev faktisk også min dreng med derned, for jeg synes det er vigtigt allerede nu at præge ham i en retning imod hvorfor vi har demokrati, og hvorfor det er så pokkers vigtigt at holde det ved lige. Hvis ikke vi stemmer, så risikerer vi nemlig netop at vi en dag ikke længere har muligheden, og hvad ville der ikke ske hvis vi endte med diktatur? Vi skal støtte op om vores rettigheder, og vores samfund som det er idag, vi skal støtte op om at vi vil have bedre vilkår indenfor blandt andre ældreplejen, men vi vil også gerne støtte op om at vores landbrug fortsætter? Eller hvad?
For mig er det rigtig vigtigt at sætte mig ind i hvad der rører sig, og jeg er faktisk meget politisk når det kommer til stykket, jeg kender deres hjertesager, og jeg undersøger om de har ændret mening siden sidste valg osv. Denne gang bor vi i en anden kommune end sidst der skulle stemmes, og derfor var det rigtig vigtigt for mig at bruge tid på at sætte mig ordentlig ind i de forskellige lokale kandidater, og på den måde finde ud af om jeg skulle stemme helt lokalt, eller om jeg var nødt til at stemme på en fra en anden by. Ved regionalvalget var det samme vigtigt for mig, jeg havde brug for at finde ud af hvem der gjorde opmærksom på mine hjertesager, og på den måde finde den bedst mulige kandidat.

Jeg går ikke 100% ind for at man stemmer blankt, men hvis man ikke ved hvem man skal stemme på, så er det et godt alternativ, hellere stemme blank end slet ikke stemme. En blank stemme gælder i og for sig ikke, men den tæller med i det overordnede resultat af stemmer, og den viser at man faktisk gør en indsats for at bevare demokratiet som det er idag.

Tag et valg, og sæt dit kryds. Uanset hvad, så gå ned til dit valgsted og få udleveret din stemmeseddel så du faktisk tager et valg!

Og jeg som troede!

Okay, jeg er jo totalt uvidende, her gik jeg rundt og troede at Darlington var en eller anden lille mini country side up north, det er ikke helt tilfældet kan jeg fortælle jer!
Darlington er åbenbart en forholdsvis stor by, med kæmpe shopping mall, store dyre villaer, og skov og træer inden for rækkevidde. Altså er det en god blanding af det hele, og jeg behøver slet ikke bevæge mig ud af byen for at få en god kom kaffe eller andet. Jeg kan gøre det hele lige i den by jeg skal bo og færdes i. Det bliver jeg glad for, og meget meget fattig af. 😉

Jeg tæller virkelig ned, der er på onsdag kun 7 uger til jeg tager afsted, og det inkluderer jo altså også lige en juleferie, dog med maks gas på arbejdet, og så inkluderer det en uge med palliation som valgfag, og så ellers en pokkers masse projekt arbejde. Derudover skal der bruges en masse dejlig tid med familien, og jeg skal en tur ned til min mormor inden jul. Der skal også laves en masse juleforberedelser, for juleaften skal nemlig holdes ved os igen i år.

Den første sne?

Så sidder vi her i sofaen i formiddags, og pludselig kigger jeg ud af vinduet, og guess what? Så sner det sq! Det havde jeg alligevel ikke forventet endnu, men det gjorde det, og mor her fik straks stress, for jeg har endnu ikke fået købt vinterstøvler til bassen. Så jeg måtte op i skabet for at finde dem fra sidste år, og de passer heldigvis endnu, så dem kan han godt bruge. De må åbenbart have været noget store sidste år uden han har sagt noget, eller også er hans fødder bare ikke vokset ret meget.
Det lægger sig da heldigvis ikke endnu, sneen altså, men bassen skal til fødselsdag i eftermiddag, og derfor skal han da have varmt tøj med i tilfælde af at de skal ud.
Derudover så fik det da også lige skubbet til at jeg endnu ikke har fået vinterdæk på, så det er nok alligevel på tide, derfor fik jeg bestilt tid ved Citroën til at få skiftet dæk, det er så dejlig nemt, de opbevarer mine dæk, og så betaler jeg bare for at de skifter dem. 😀

Eksamen overstået

Så fik jeg overstået den frygtede farmakologi eksamen, og det gik over alle forventninger. Eller ihvertfald overgik resultatet de forventninger jeg havde da jeg stod ude på gangen og ventede på at blive kaldt ind igen!
ALDRIG i mit liv har jeg været så bange for en eksamen, aldrig har jeg været så meget i tvivl, aldrig har jeg oplevet at kludre så meget i mit eget oplæg som jeg gjorde den dag! Jeg er SÅ skuffet over egen indsats, og så alligevel ikke. Jeg bestod, og det var med et resultat jeg kun havde turde drømme om da jeg stod derude og ventede på at blive kaldt ind igen. Jeg brugte halvdelen af min tid på at plapre om alt og ingenting, ingen forstod hvad der kom ud af munden på mig, altså jeg forstod ikke engang selv hvad jeg sagde! Det var forfærdeligt, og da jeg stod derude og ventede på at blive kaldt ind igen, så var jeg sikker på at jeg var dumpet. Det var forfærdeligt, og jeg havde mest af alt bare lyst til at tude, jeg gjorde det dog ikke, ihvertfald ikke lige der! Det gjorde jeg til gengæld da jeg sad inde i rummet igen og hun sagde tillykke. Lige der, der begyndte tårerne at presse på, da hun så sagde karakteren, SÅ kom de, for fulde gardiner ud af øjnene på mig, og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige.

 

Jeg fik 10, og selvom jeg normalt slet ikke ville være tilfreds med det, så er jeg mere end tilfreds i det her tilfælde. De første 11 minutter af min eksamen var både lærer og censor sikker på at jeg skulle dumpes, så at jeg på 9 minutter har talt mig selv op fra at dumpe til et 10 tal kan jeg slet ikke forstå. Det er vildt, og nu er det overstået!