Dag 7 på hospice

Idag fik jeg lov til at opleve de patienter med neurologiske skader som kommer i deres Day Hospice, det var en ret spændende dag.

De patienter der kommer om mandagen er mest patienter med multiple sklerose i begynder stadiet, men der er også nogle få stykker der er ret langt i deres forløb når de begynder at komme i Day hospice.

Har jeg egentlig fortalt jer sådan grundlæggende hvad det her Day hospice går ud på?

Der er som jeg tidligere har fortalt forskellige dage til forskellige patientgrupper, og jeg tror egentlig at de fleste mest kommer der for at få det sociale med andre patienter som har den samme sygdom som dem selv.

Men de kommer der også for at blive forkælet og få træning. Der er akupunktur, aromamassage, frisør og negletekniker til rådighed til lidt selvforkælelse og smertelindring, derudover så er der en fysioterapeut og hendes assistent til rådighed som træner med patienterne på det niveau de nu hver især er på.

Det er en gratis service de får tilbudt, og de kan få op til 12 uger af gangen og så skal de holde pause så andre kan få en chance for at deltage i det.

Imellem træning, selvforkælelse og det sociale, så får de også et lækkert måltid til middag. I Day Hospice er der virkelig mange frivillige der hjælper, og det gør at der bare er SÅ meget tid til hver enkelt patient så de virkelig kan føle sig helt specielle for ihvertfald en enkelt dag.

Den måde de træner med ms patienter på er helt anderledes end de gør med de andre patienter de har. Det er en del mere intens og målrettet end den træning de andre får, måske fordi de ikke har så mange patienter om mandagen og derfor har mere tid til det.

Dag 5 på hospice

Idag var anden dag på patientgangen på hospice, og vi tog imod den ene af de to nye patienter, den anden har valgt at udsætte det til imorgen grundet noget derhjemme, hvilket jo er helt fair.

Deres måde at tage imod patienter er egentlig meget lig vores, de tjekker deres funktionsniveau og de spørger ind til om de må dele informationer med pårørende og på deres fælles dokumentations system. De skal faktisk spørge om lov til om de overhovedet må have lov til at dokumentere deres ophold! I Danmark har vi dokumentationspligt, og vi SKAL derfor dokumentere alt hvad vi gør inde ved en patient eller en borger, og det er jo nærmest det vigtigste i hele vagten. Vi bruger SÅ meget tid på at dokumentere og det føles nærmest modsat herovre, for hvis en patient siger nej til at de må dokumentere, så kan de kun gøre det på papir og så skal det destrueres efterfølgende.

Men på trods af den ekstra patient, så var det stadig en utrolig stille dag, og jeg føler egentlig ikke rigtig at jeg har lavet noget. Jeg fik dog snakket mere med sygeplejerskerne idag, og det er virkelig spændende at sidde og sammenligne hvordan vores samfund fungerer i forhold til ældre og syge mennesker.

Idag var dog også første gang jeg stiftede bekendtskab med deres controlled drugs policy, når de giver medicin som morfin, oxynorm og andre præparater som kan misbruges, så skal de være to. En der tæller op, og en der tjekker at de er korrekt, derudover skal de tælle pakninger, så de er sikker på at antallet passer fra sidste gang, det er helt sindssygt så meget kontrol de har omkring medicin. De har åbenbart for nogle år tilbage haft nogle sager omkring én enkelt læge der misbrugte morfin og udså sig gamle enlige damer og fik dem til at lave sit testamente om så alle deres værdier tilfaldt ham, og derefter så forgiftede han dem. Han blev faktisk kun opdaget fordi han tog på ferie og en anden læge skulle vikariere for ham og den læge så undrede sig over et dødsfald han kom ud til. Det er sindssygt at nogen misbruger deres autorisation til at gøre sådan noget, jeg synes det er tragisk, men det har altså ført til at de skal udføre en helt masse kontrol omkring sederende medicin, og de er altid to i medicin situationer.

Jeg nåede at tænke et par gange, at det kunne være godt at få samme system i Danmark da vi jo også fra tid til anden ser sager om patienter der bliver forgiftet, men hold nu op hvor vil det tage mange ressourcer fra personale der allerede er MAX presset og ikke kan nå det de skal.

Generelt omkring min tur

Hvad jeg helt har glemt at fortælle jer er at jeg jo faktisk endte med at komme alene afsted, men mon ikke i allerede har gættet det lidt?
Den anden som skulle have været med fik pludselig 3 dage før afrejse trukket sin godkendelse tilbage, tænker det har noget med fravær at gøre, men ved det faktisk ikke. Jeg ved bare at jeg er afsted, og jeg er helt alene. 😉 Men det er nu egentlig fint nok, de er vældig søde ved mig herovre.
Det eneste der kan være lidt træls er at det ikke anbefales at gå ude når det er mørkt som ene kvinde, og derfor er jeg ret låst på mit hotel.
Jeg har egentlig heller ikke været så meget omkring som jeg gerne ville, men jeg får gået rigtig meget her i Darlington når der er lyst, og tror jeg efterhånden har været i hvert et lille hjørne, heldigvis kan jeg altid bruge min gps til at finde hjem hvis jeg farer vild. 🙂

Anyways, så hygger jeg mig faktisk rigtig meget, og jeg har benyttet tiden til at få læst op på min teori så jeg er klar til eksamen som jo faktisk er lige om lidt.

Jeg går til koncerter, drikker kaffe og har det sjovt, og samtidig så har det at være alene afsted givet mig mulighed for at tage lidt ekstra vagter på hospice, som i ved er jeg pænt meget arbejdsnarkoman og derfor har jeg lidt svært ved at have så meget fri, det bliver virkelig mit nytårsfortsæt i år (lidt sent, i know). Men jeg skal lære at holde mere fri!

Dag 4 på hospice

Idag var min første dag på patientgangen, altså der hvor patienterne bliver indlagt i lidt længere forløb. Desværre så kan de kun få en indlæggelse på maks 2 uger og så skal de videre, de bliver indlagt enten til end of life eller symptom management, og selvfølgelig kan dem der kommer for end of life care få lov at blive til det er slut, men de risikerer faktisk at blive sendt hjem hvis deres forløb trækker for længe ud og de ligesom liver op igen. Grunden til de meget stramme tidsrammer er at de kun har 6 senge ud af 10 i brug.

Det kan man jo så tænke er åndssvagt, men faktisk er det fordi de er SÅ afhængige af private donationer og fonde der støtter dem at de faktisk ikke har penge til at hyre mere personale end de har, og derfor vil det ikke være muligt at åbne de sidste senge medmindre de får nogle helt seriøse midler til at betale for to sygeplejersker mere og mindst én assistent mere.

Det var med ret blandede følelser at starte på patientgangen, for her er patienterne bare lige DET mere syge end de er i Day Hospice, og jeg kunne ikke undgå at tænke lidt på min mormors sygdomsforløb, som virkelig er et mareridt efterhånden, men det fik mig også til at tænke på den sidste tid min morfar levede, han åndede ud på et hospice, og personalet var bare fantastisk og det blev en rigtig god oplevelse for os alle.

Idag var der ret stille derinde, de havde lige haft 3 dødsfald og 1 udskrivning, og derfor var der kun 2 patienter, men i løbet af formiddagen kom der to refferrals ind af døren, og dermed var der to nye patienter på vej ind på gangen, de ville dog først komme imorgen. Når man har 12 timers vagter, så vil man virkelig gerne have noget at lave, men der var bare SÅ stille, og jeg kan slet ikke magte at sidde stille hele dagen, så derfor var idag en meget lang dag, sygeplejerskerne sagde ikke så meget til mig idag, men forhåbentlig ændrer det sig imorgen, jeg er jo ligeså ny for dem som de er for mig.

Dag 3 på hospice

Idag var det meningen at jeg skulle deltage i Day Hospice på deres heart failure kursus, altså for patienter der har hjerteproblemer, men da jeg kommer ind på kontoret for at hænge min jakke op og skifte sko, så bliver jeg spurgt om jeg ikke hellere ville have heart failure en anden dag, og så istedet deltage i et safeguard kursus.

Herovre har de åbenbart en helt seperat tjeneste som samarbejder med socialrådgivere og politiet i en meget koncentreret indsats for at undgå forsømmelse/udnyttelse på den ene eller anden måde hos sårbare børn og voksne.

Hvem er så de sårbare? Det er alle børn under 18 år og udsatte voksne som har brug for hjælp til det ene eller andet, eller voksne med psykiske lidelser.

Altså er det en ret stor del af befolkningen som man kan kalde sårbar og som kan have brug for hjælp i en eller anden form.

Det var virkelig et spændende kursus og det var virkelig fedt at få chancen for at deltage. Derudover er det utrolig spændende sådan for alvor at få stukket ud hvordan vores samfund er forskellige, vi er geografisk ret tæt på hinanden, men alligevel er vi bare så langt fra hinanden på rigtig mange områder. Vi er ens på mange områder, men der er bare så afgørende områder hvor vi er virkelig langt fra hinanden.

Jeg må indrømme at sidde der og høre hvordan de har taget ved lære af de sager de har haft om børnemishandling, eller mishandling af voksne meget sårbare mennesker som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, det er virkelig inspirerende, og vi kunne lære rigtig meget af deres sikkerhedsværn omkring udsatte mennesker.

Det gælder også i hjemmeplejen hvor vi er SÅ langt foran dem! Men det kommer i et andet indlæg.