Lidt om sårpleje

Som jeg i øvrigt stadig synes er mega nervepirrende at udføre på egen hånd.

Når man står med en sårpleje som er mega kompleks, altså vi snakker operationssår af den voldsomme slags med hudtransplantater osv, så er det altså uanset hvad ret nervepirrende. Det er jo os der er på gulvet der har ansvaret for at der ikke går betændelse i skidtet.
Nok får vi stukket en yderst gennem formuleret plan stukket i hånden omkring hvordan vi skal forholde os til den her sårpleje, og ikke mindst hvordan den skal udføres, det er skrevet helt ned i marginalerne.
Men, selvom det er nervepirrende, så synes jeg faktisk også det er meget fedt at stå med fingrene i det, for man lærer virkelig meget omkring sår og helingsprocessen der er, eller i nogle tilfælde manglen på samme. Et sår er ikke bare et sår, der er mange processer i et sår, både dem der skal være der, men også dem man skal gøre alt for at undgå. Når man så har med ældre mennesker at gøre som måske ikke helt får den mængde protein de skal have, så kan helingsprocessen være en meget langsommelig proces.

Som jeg har fortalt før, så elsker jeg de forskellige udfordringer jeg får i mit job, jeg elsker at udvikle mig hver dag. Jeg har allerede stået med rigtig mange store opgaver med meget ansvar på trods af at jeg kun har været færdiguddannet i to måneder, og det er fedt, omend det godt kan give lidt mavepine indimellem.

At stå imod

Som jeg har fortalt før, så er jeg pt et sted arbejdsmæssigt hvor jeg har nogle kollegaer jeg ikke snakker så skide godt med, egentlig ved jeg ikke helt hvor den er gået galt, men det er altså endt i at hver gang jeg skal på arbejde med en af dem, så vågner jeg faktisk op med ondt i maven og ville ønske jeg havde fri.
Jeg har været meget ærlig overfor min leder omkring min situation, og jeg er ikke den eneste der har problemer med netop disse kollegaer, så hun forstår mig og hun lytter til hvad jeg siger. Da jeg mødte på arbejde i onsdags sagde jeg direkte til hende at når jeg vågnede torsdag og skulle på arbejde, så ville det være med ondt i maven, men jeg havde nogle ting som jeg skulle vende med den kollega, så hun behøvede ikke at være bange for at jeg blev syg.

Jeg kom da også igennem dagen, og jeg fik vendt de ting jeg skulle, for jeg ved virkelig godt hvornår jeg skal trække på en mere erfaren kollega, altså det er jo ikke alt jeg kan når jeg kun har været uddannet siden maj. Lige igår lå der da også en kæmpe opgave foran os, for der var sket noget der krævede en del mere end min erfaring, og selvfølgelig trækker jeg på den kollega som er mere erfaren end mig, jeg er jo ikke dum.
Det lykkedes os også at få det gjort sammen på en ordentlig måde, og bagefter fik jeg faktisk ros af bossen for den måde jeg håndterede situationen på. Selvom det var rart, så tænker jeg jo bare at vi faktisk arbejder med mennesker, vi er selv mennesker, så selvfølgelig skal vi kunne samarbejde selvom vi måske ikke bryder os vanvittigt meget om hinanden.

Det endte heldigvis med at blive en okay dag, men måtte alligevel lige tage ud til en veninde for at vende alt hvad der var sket igår.

Efter lang ventetid

Så har jeg endelig en form for svar fra lægen. Lægen havde lige glemt at oplyse at han gik på ferie lige efter jeg havde fået taget de sidste prøver, det betød jo så at jeg faktisk har gået i rigtig lang tid uden at vide hvad der var galt med mig.
Faktum er at der ikke som sådan er noget galt med mig, ihvertfald ikke ifølge alle de blodprøver jeg har fået taget, men alligevel er mine hormon tal ikke helt hvor de skal være, altså har jeg en ubalance, den er slet ikke i nærheden af at vise tidlig overgangsalder som de egentlig havde regnet med, men det giver dem grå hår ikke at vide hvorfor jeg får de her hedeture. Jeg kan sidde stille i et koldt rum og få en hedetur, det er SÅ mærkeligt!

Alt det her er endt ud i at jeg får en henvisning til en gynækolog, både for at få hjælp til mine uregelmæssige cyklusser, men også for muligvis at finde årsagen til mine hedeture. Så nu kan jeg vente igen. Egentlig så vil jeg bare gerne have hjælp til min cyklus, det er SÅ hæmmende aldrig at vide hvornår den kommer.

At læsse af

Det er noget jeg er rigtig god til, især overfor mine veninder eller de kollegaer jeg er lige den tand tættere med.
Jeg har haft en rigtig hård periode på jobbet den sidste måneds tid, mest fordi jeg kommer for at gøre det jeg er ansat til, og at alle ikke er enige i den del. Jeg tager imod rigtig mange verbale bank i tiden fordi jeg faktisk arbejder efter de love og regler der er, og jeg lader mig ikke underkue af at de andre bliver sure på mig. Det nåede simpelthen så store højder at jeg til sidst gik til min leder og sagde at hvis det ikke var fordi jeg vidste at der ventede mig en fast aftenvagt lige rundt om hjørnet, så havde jeg fundet andet arbejde. Hun blev lidt chokeret indtil hun hørte hvorfor.
Det plejehjem jeg er på fast lige nu er egentlig et rigtig fint og skønt plejehjem, men der er alt for mange der tror de bestemmer, og når alt kommer til alt, så er det kun lederen der bestemmer, vi andre skal bare følge hvad hun siger. Det er der det bliver træls, for når man så faktisk gør som lederen siger og som love og regler foreskriver, så får man at vide at man slikker røv, og der snakkes om en i krogene, og det er bare ikke i orden, arbejdsmiljøet er SÅ grumt at flere af vores afløsere overvejer at finde nyt arbejde fordi de bliver behandlet rigtig dårligt, og ærligt, så forstår jeg dem faktisk godt, jeg har jo netop selv de samme tanker.

Jeg holder ud, og jeg kæmper for min sag fordi jeg VED at det er det rigtige at gøre, hvis man skal stikke halen imellem benene hver gang noget bliver lidt for hårdt, så kan man jo ikke lave andet! Jeg har kæmpet hele mit liv for at blive accepteret og jeg gider ikke kæmpe på samme måde på min arbejdsplads, derfor er det bare meget lettere at arbejde efter de ting vi skal og så kan jeg gå hjem og være sammen med dem som faktisk godt kan lide mit selskab. Eller egentlig er det jo ikke mig som person mine kollegaer ikke kan lide, det er det faktum at jeg faktisk følger reglerne.

DU har glemt

Skal vi lige have en snak mere om det at lave en UTH på jobbet i sundhedssektoren?

Jeg har idag lavet en UTH på en kollega, en ganske harmløs én i princippet, men loven jeg arbejder under fortæller mig at jeg SKAL indberette den, så det gør jeg selvfølgelig.
Der hvor jeg står af er når man som kollegaer bruger fejlene imod hinanden, det er jo bestemt ikke det der er meningen, meningen er faktisk at vi skal tage ved lære af vores fejl og ikke begå dem igen!

Den jeg lavede idag handlede egentlig ikke om noget alvorligt, det kunne den dog have været, og det er derfor man skal lave den. I det her tilfælde var det medicin det omhandlede, det er det oftest faktisk, men der var taget forkert dagsæske igår ved en beboer, og ikke engang aftenvagterne havde opdaget det. Jeg er slet ikke i tvivl om at de selvfølgelig har talt hvor mange tabletter der var i æsken, de havde bare ikke tjekket ugedagen, og så skal der selvfølgelig laves en UTH på det. Der var heldigvis ingen skade sket, da den her beboer får det samme hver dag, uden undtagelser, men var det nu sket hos naboen kunne det have været katastrofalt, for der varierer antallet af en bestemt medicin nemlig fra dag til dag.
Det vil sige at det denne gang var en fejl uden skade, og dem kan vi jo godt lide når det endelig skal være.

Da så aftenvagten møder ind informerer jeg om at der ligger en UTH som en kladde og at hun skal udfylde resten og så gemme den i systemet så sygeplejersken kan kategorisere den.
Det blev bestemt ikke modtaget pænt og fik da lige kastet tilbage at jeg jo altså havde glemt at udlevere medicin 2! gange for det kunne hun se i systemet, og det her var for åndssvagt at indberette!

JA jeg har glemt at udlevere medicin 2 gange, og ja jeg har lært af det, det er jo for pokker det der er meningen med det her, hvis ikke vi indberetter så lærer vi ikke af vores fejl, for så ved vi ikke at vi har lavet dem, og så er det faktisk skruen uden ende.

Det er mega frustrerende når det bliver til noget man bruger imod hinanden. Jeg kan godt forstå at man bliver frustreret over at det lige pludselig står skrevet i systemet at man har lavet en fejl, men vi er alle mennesker og vi kan alle begå en fejl.

En UTH er som jeg har skrevet før en utilsigtet hændelse, altså er det en hændelse som man ikke har haft intentioner om skulle ske. Det betyder også at det oftest er ting der kan afværges inden de sker og det er derfor vi indberetter, det er for at se hvad der er skyld i at skaden sker, er det dårlig normering iblandt personalet, er det manglende undervisning i noget osv.