Ja tak

Det var de ord jeg hørte komme ud af munden på mig selv idag omkring kl 12:30. PÅ det tidspunkt havde jeg været ude at se på to lejligheder, hvoraf den ene var den jeg så den anden dag også. Jeg endte med at sige ja tak til den jeg så den anden dag. Den var lidt dyrere, men meget bedre indrettet, og det er i sidste ende det, det handler om. Den anden var godt nok en 4  værelses, men værelserne var SÅ små og det der skulle forestille at være stuen ville ikke engang kunne rumme min sofa, så den var hurtigt sat ud af spillet.

Jeg gik ned til boligselskabet med det samme for at finde ud af med indflytning osv, og heldigvis kunne jeg få lov at overtage den 15/9 fremfor den 1/9, og så måtte jeg ellers tage den tunge gang ned på kommunen, for denne gang har jeg været nødt til at få et indskudslån, det skar lidt i mig, men jeg mødte en super forstående medarbejder som var god til at forklare mig hvad jeg gik ind til, og at det altså var alle slags mennesker der kunne få brug for hjælp på et eller andet tidspunkt i livet.

Der gik lige nøjagtig 3 minutter herefter, og så var lånet godkendt, og faktisk også sendt afsted til boligforeningen. Det gik jo vildt stærkt altså! Det betyder også at jeg skal have pakket de sidste ting som eksen ikke allerede har pakket for mig, og så skal jeg faktisk flytte om 14 dage.

Nu skal jeg bare have fortalt det til bassen, men det tror jeg at jeg venter med til der er ca en uge tilbage til indflytning. Han behøver ikke gå at tænke for længe over det, samtidig skal han dog have tid til at forberede sig.

Måske heldet faktisk er på min side lige nu. 🙂

Mon heldet er med mig?

Igår var jeg ude at se på en lejlighed, og en virkelig lækker én af slagsen, altså sådan én hvor jeg godt kunne se bassen og jeg de næste mange år.
Men jeg skal lige ud at se en enkelt mere imorgen, og alt efter hvad den kan tilbyde, så tror jeg at min mavefornemmelse har valgt på forhånd.
Lejligheden havde dørtelefon med lås på hoveddøren hele døgnet, den havde en god indretning, der er plads til de ting jeg skal have med, og så skal jeg bare lige ud at have købt mig en ny seng, for den skal jeg ikke have med herfra, den tidligere lejer havde sågar efterladt sine gardiner, så det skal heller ikke købes. Men nu må vi se. Jeg håber på at jeg snart skal igang med at indrette. Hvis jeg tager den lejlighed jeg så igår, så kan jeg flytte ind nærmest med det samme, og det kan næsten være afgørende for hvilken jeg vælger, for den anden skal jeg vente 2 mdr på endnu. Så er der økonomien i det hele, den jeg kan overtage med det samme vil koste ca 1000kr mere om måneden med alt end den anden vil. De 1000kr kommer nok ikke til at have det store at sige, men det er faktisk mange penge hvis man tænker over det.

Derudover så er jeg så småt begyndt at genskabe kontakten til dem der er blevet glemt lidt i det forhold jeg lige har været i, og det giver mig bare SÅ meget. Imorgen skal jeg mødes med en kammerat, og det kan jeg slet ikke vente på, det bliver så godt. 😀 Det er utroligt at folk faktisk tilgiver efter så lang tid uden ret meget kontakt. Men hvor er jeg glad for at jeg kan få bygget mit sociale liv op igen, for jeg ER virkelig en meget social person og kan godt lide at være sammen med andre, samtidig med at jeg også godt kan “nøjes” med mit eget selskab. 🙂

Lige nu skal jeg lige have undersøgt om det kan betale sig for mig at få installeret internet, eller om jeg bare skal dele fra telefonen, jeg har fri data i mit abonnement, og det får man jo aldrig brugt ellers. Bassen har også simkort i hans Ipad, så jeg skal lige overveje om det bare er frås at installere wifi også så. 😉 Tv kommer vi til at få den lille pakke, den er allerede med i huslejen på begge lejligheder og jeg ser generelt ikke ret meget tv, så den lille pakke kan vi sagtens nøjes med og bassen kan så have den store pakke ved sin far.

Jeg har mange beslutninger at tage endnu, men jeg kan mærke at det giver en ro i maven, at der begynder at komme styr på rigtig mange ting. Det er en ro jeg har længtes efter siden jeg tog beslutningen for lang tid siden, og især siden jeg sagde det højt herhjemme, nogengange ville jeg ønske at jeg ikke havde sagt det før jeg faktisk havde et permanent sted at flytte hen.

Efter 4 dage på langs

Så er jeg endelig oppegående igen, jeg er faktisk fungerende, sådan nogenlunde ihvertfald. Jeg kan godt mærke at jeg lige nu er et meget skrøbeligt sted, og på trods af at meget af det er selvforskyldt i og med at jeg er smuttet fra eksen, så er mit sind og min krop ret sårbar lige nu.
Jeg tager imod alt, og det er som om halsen ikke vil blive helt god, men nu har jeg da været feberfri mere end 3 timer og jeg har endda ikke spist piller idag. Jeg havde egentlig planer om at ringe til egen læge her til morgen, men kom fra det igen fordi jeg egentlig syntes der var en bedring at ane, men det er egentlig kun feberen der er væk. Overvejer om jeg skal ringe og bede om en ny podning imorgen, bare for at se om der skulle være sket en ændring og det derfor nu er en bakterie fremfor en virus.
Derudover vågnede jeg på de sene nattetimer med en slags krampe/trykken i brystkassen, det spredte sig til ryggen og gik op i kæberne, og hvis det ikke var fordi jeg faktisk har prøvet det før for nogle år siden, så ville jeg være drøn bekymret og tænke er det nu jeg skal ringe 112?
Det ved jeg heldigvis ikke er tilfældet, men omvendt ved jeg også at det er en voldsom reaktion fra kroppen på alt det stress den bliver budt lige nu.
Faktum er nok mest at jeg ikke rigtig kan gøre så meget ved det før jeg faktisk får mit eget sted igen og kan begynde at slappe lidt af igen. Lige nu er jeg fremmed i mit eget hjem, min eks har pakket mine ting sammen og puttet det i et rum, så jeg har faktisk intet i det hus her der er mit mere. Ihvertfald ikke noget der står fremme. Nogengange har jeg bare lyst til at råbe ham i hovedet og spørge om han er klar over hvad det er han gør ved mit stress niveau!

Jeg er blevet tilbudt en lejlighed mere idag, så den skal jeg ud at se på her en af de nærmeste dage, og så håber jeg virkelig at den kan blive min.

Derudover så kan jeg mærke at der bliver noget arbejde med at begynde at spise igen, jeg har faktisk ikke spist andet end yderst små måltider, eller kun fået væske de sidste 14 dage, og det er bestemt slet ikke sundt for kroppen, men det betyder også at min krop er nået dertil hvor den ikke rigtig mærker sult mere, eller den giver ihvertfald ikke udtryk for det. Her har jeg været mange gange igennem mit liv, og jeg ved at jeg kan komme tilbage på rette spor, men det er farligt, jeg har haft en mindre spiseforstyrrelse som teenager, og er derfor allerede disponeret for det, men jeg plejer at kunne holde mig selv oppe og jeg plejer faktisk også at kunne planlægge mine måltider. Men jeg starter bare forfra med totalt skemalagt mad her når mine mandler tillader andet end flydende, eller ihvertfald næsten flydende mad.

Heldigvis står jeg ikke alene i alt det her, jeg har de mest støttende kollegaer, veninder og kammerater som altid står klar med en åben dør, en kop kaffe og et kram. Jeg ved slet ikke hvor jeg ville være lige nu uden dem. Det er i sådanne situationer som den her, hvor man virkelig finder ud af hvem de rigtige venner er, for de skal ikke stille spørgsmål altid, de skal bare være der. Præcis som jeg selv har været der for dem af mine veninder der har været igennem det samme. Det er ikke engang altid man har behov for at snakke, nogengange har man også bare behov for at bare være, bare man ikke er alene.

Første tilbud

Der begynder ligeså stille at komme tilbud ind på lejligheder nu, og det hjælper lidt på humøret, jeg har indtil videre fået tilbudt 3, men jeg står selvfølgelig ikke først på listen, så det kræver lidt at dem foran mig siger nej.
Jeg har indtil videre fået tilbudt 2 treværelses lejligheder og 1 to værelses lejlighed, selvom jeg hælder til en af dem med plads, så har den 2 værelses den bedste placering i forhold til bassens skole.
Men kan man leve med at sove og spise osv i det samme rum? For bassen skal selvfølgelig have værelset, omend han får en dobbeltseng derind så vi kan putte hvis han har behov for det. Men han skal have sit eget frirum, og så må jeg nøjes. Jeg har jo allerede en sovesofa, så det er ikke et problem, jeg skal faktisk ikke ud at købe noget som helst overhovedet, altså medmindre jeg får en 3 værelses, for så skal jeg faktisk ud at købe en seng til mig selv. 😉

Nu må vi se, men både bassen og jeg trænger til at jeg får en fast base igen, det er knap så holdbart det her. Så om det bliver en 2’er eller en 3’er det er vi i sidste ende ret ligeglade med.

Noget jeg ikke magter

Det er blandt andet at jeg skal flytte IGEN!!!
At jeg på et tidspunkt nok skal ud at date igen.
At skulle dele sønnen igen.

Faktisk er jeg ret egoistisk i min tankegang de her dage, for jeg gider faktisk ikke flytte igen og ville ønske at det var eksen der skulle ud af huset og ikke mig! Hvorfor er det mig der skal pakke tingene endnu engang? Jeg orker det ikke, og jeg ved slet ikke hvornår jeg skal finde tiden til det. Derudover er det åbenbart hovedløs svært at finde en lejlighed i en boligforening i vores område, og hvor meget jeg end ønsker at komme retur syd for fjorden, så er det ikke en mulighed for så truer eksen med at tage sønnen fra mig, og det kommer i min verden aldrig til at ske, så hellere blive nord for fjorden!

Så tænker jeg jo også at jeg kun lige bliver 29 år om lidt, og skal jeg være single resten af livet? Nej det er ihvertfald helt sikkert at det skal jeg ikke, men jeg gider faktisk ikke date, jeg synes ikke der er noget værre end at date, det der med at skulle ud af døren, eller invitere hjem, at lære nye mennesker at kende over en “candlelight dinner” det gider jeg faktisk ikke. Nogen siger at man skal kysse mange frøer før man finder prinsen og det er nok også rigtigt nok, men jeg gider faktisk ikke kysse flere frøer, så måske jeg bare skal forblive single? Jeg kunne jo blive til crazy catwoman og have 20 katte og ellers bare passe mig selv? Så er jeg da fri for at tage stilling til om den næste mand jeg støder ind i er “the one” eller endnu en frø til samlingen. Ej okay, faktisk hader jeg katte og tanken om at tømme en kattebakke giver mig en lille smule opkast fornemmelser. Men satser da godt nok på andet end middage osv næste gang jeg skal igang med at date, for jeg vil faktisk meget hellere være aktiv, tag mig med til koncert, ud på en klatrevæg eller andet hvor man måske kunne smide de der pokkers hæmninger og faktisk lære hinanden at kende på en anden måde. Det bliver bare lidt for stift at sidde der med sin middag eller en kop cafe latte på en cafe.

 

Derudover så synes jeg faktisk det er røv irriterende at jeg endnu engang skal dele sønnike, altså at jeg lige om lidt ikke længere har ham på fuld tid, det magter mit lille ego ikke. Det siger jeg selvfølgelig ikke højt derhjemme, for sikke et ramaskrig der kunne komme ud af det, men her er jeg faktisk bare ret egoistisk, for jeg vil sq da have mit barn 24/7. Det samme vil faderen sikkert, men jeg kan kun forholde mig til mine egne tanker.
Så kunne man tænke at jeg jo bare kunne være blevet i det her forhold, og ja det kunne jeg da, men så er jeg sikker på at jeg måtte lade mig indlægge på psykiatrisk meget snart, for det forhold var IKKE godt for mig. Jeg er blevet drænet for energi de sidste knap 3 år, og når man bare skal give af sig selv og aldrig få noget igen, så ender det faktisk med en stress reaktion i kroppen, og den kan blive ret voldsom hvis man ikke passer på.

 

JA jeg er lidt egoistisk i de her dage, men må man ikke gerne være det lidt? Om ikke andet så bare i sine tanker?