Føler ikke jeg har lavet andet end at rende til møder den sidste uge, men jeg har nu faktisk lavet andet også. Vi har haft nogle møder, og det føles jo som en milliard, nok mest fordi man ikke er vant til at sidde stille på den måde. Jeg har den sidste uge haft 3 møder, af forskellig varighed, det ene var på næsten 8 timer, og det trak altså tænder ud at sidde stille så længe. Men det var virkelig godt, og lærerigt ikke mindst. Det samme var de andre.
Det her med at have møder om konkrete ting, koblet til en bestemt borger, det giver virkelig noget. Det giver nogle redskaber til at håndtere ting som man ellers kan opleve er svære, det hjælper os til at tolke anderledes på mange ting. Det giver os en hjælp til at give borgeren en bedre hverdag, og det betyder noget for os alle sammen.

Men udover redskaber til os som personale, så åbner de her møder også øjnene på ledelsen, de ser hvad vi står i hver dag, de hører vores frustrationer om de ting vi synes er svære, og de får en indsigt i hvor lang tid vi bruger på lige nøjagtigt de her borgere. Det er sundt for os alle sammen at få en fælles indsigt i hvad der foregår.

Det betyder faktisk at vi får en lettere hverdag med tiden fordi alle ved hvad der skal ske, alle ved hvordan tingene udvikler sig, og det er ret vigtigt.