Opstart på det nye arbejde

At have sit barn med på arbejde

Det kan være lidt af en udfordring når man arbejder på plejehjem og generelt har ret travl på sin arbejdsdag, men egentlig så krævede det i mit tilfælde ikke en helt masse. Det krævede mest bare en kæmpe madpakke og lidt få regler omkring hvad man måtte og ikke mindst hvornår. Der var klare regler om at bassen skulle blive i fællesarealerne imens jeg udførte personlig pleje, men efterfølgende måtte han gerne gå ind og sige hej.
Bassen skulle jo med på arbejde fordi han ikke måtte komme i skole i 14 dage efter sin operation, og jeg må tage hatten af for hvordan han har taklet det, han har virkelig været dygtig. Han har respekteret de ting jeg sagde, og han har været god til at holde sig selv underholdt med fjernsynet. Ellers har han snakket med de ældre der sad ude i fællesarealerne, og specielt én var ret ked af at fredag var sidste gang han var med.
Dagene blev dog lidt lange indimellem, og her hjalp det lidt at plejehjemmet er pænt langt, der er ca 300 meter fra den ene ende til den anden, altså nogle gode lange gange, og dem blev han sendt ud at løbe på indimellem.
Fredag var bassen så heldig at aktivitetsmedarbejderen var der for at bage julesmåkager sammen med beboerne, og det fik bassen selvfølgelig lov til at deltage i. Ydermere fik han faktisk lov til at få de kager med hjem som han selv bagte, han syntes det var virkelig hyggeligt. Så selvom han torsdag formåede at fortælle at han ALDRIG skulle arbejde med gamle mennesker, for det var da virkelig kedeligt. Så fik han nu en rigtig god dag fredag, med en rigtig god afslutning på den uge. 🙂

Vil jeg tage ham med igen?
JA, det ville jeg uden at tøve, han var virkelig god til at overholde og respektere de aftaler vi lavede, og helt ærligt, hvorfor bruge barn syg hvis han ikke er så dårlig at han kan smitte og man nu har muligheden for at tage ham med på job?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv endelig en hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opstart på det nye arbejde