Vi har taget en beslutning

Bassen trives ikke i skolen, han ønsker at komme på en ny, han bliver mobbet og har det generelt ret svært hvor han er nu. Derfor har vi taget vores forhold skridtet videre, vi flytter sammen, det gør vi fordi at bassen jo alligevel gerne ville skifte skole, og samtidig så er vi træt af at bo halvt ved mig og halvt ved kæresten, så derfor tager vi skridtet. Det føles rigtigt, og bassen glæder sig, han ser virkelig frem til at få en have at lege i igen, et sted at spille bold og et sted hvor der er ro.
Derfor flytter vi midt i april, og vi glæder os allesammen.
Nu skal vi igang med at gøre bassens nye værelse klart, han ønsker sig en væg med farve, og det skal han selvfølgelig have, så først skal vi lige have lavet en hvid base farve og så skal der males med farve, derefter skal der lægges nyt gulvtæppe og så er vi klar til at rykke ind.
Vi er allerede enige om hvilke møbler der skal bruges, både af hans og mine, det er aldrig nemt at lægge to hjem sammen til et, men vi har en ret ens boligstil, så det bliver forholdsvist nemt at kombinere vores ting.

Nu skal vi bare have overstået alle de praktiske ting og have solgt de ting vi ikke skal bruge, det håber vi på kommer til at gå forholdsvist smertefrit.

Ferie

Vi snakker ferie herhjemme, vi kan ikke helt finde ud af hvornår vi skal afsted, skal vi rejse til sommer, eller skal vi vente til vinter og så rejse når der bliver rigtig koldt igen? Vi ved det ikke helt, det eneste vi ved er at vi på et tidspunkt skal have en forlænget weekend bare kæresten og jeg, men vi er også helt enige om at vi aldrig kunne drømme om at rejse syd på uden min søn. Det skal han ikke snydes for, den eneste mulighed han har for at komme ud at rejse er sammen med mig, og nu har vi ikke været afsted i et par år, så tænker at sønnen ville blive pænt ked af det hvis jeg rejste uden ham.
Kæresten og jeg er heldigvis enige om at rejser der varer længere end 3 dage, dem skal sønnen deltage i, men at vi gerne vil på diverse storby ferier som måske ikke helt er børnevenlige endnu, så dem holder vi på omkring 3 dage så vi kan tillade os at tage afsted alene.
Det lyder måske åndssvagt for nogen, men det er et princip jeg har haft lige siden jeg fik min søn, han skal ikke opleve de samme svigt som jeg selv har været igennem. Det jeg husker tydeligst fra min barndom er alle de ture mine forældre og søskende har været på, som jeg ikke har deltaget i, og det skal min søn ikke opleve. Han skal ikke sidde som voksen og se tilbage på ting han er gået glip af, han skal se tilbage på de ferier og ture vi har haft som gerne skulle være uforglemmelige for os allesammen.
Vi har mange destinationer som vi snakker om lige nu, både os alle 3, men også dem som vi skal på uden barn. Vi har faktisk rigtig mange steder som vi gerne vil opleve sammen.

Hvor skal i holde ferie henne? Og ikke mindst, hvornår skal i afsted?

Når man er den onde

Endnu engang havde jeg ting der skulle siges til faderen, ting som jeg allerede inden vidste ville gøre at han ville føle sig angrebet, og det er jo slet ikke det, det handler om, det handler om at passe på vores barn og kende de grænser barnet har. Grænser der nogengange er svære for nogle at overholde.
Grænser der skal overholdes hvis barnet skal have en følelse af selvbestemmelse. Ganske rigtigt, så følte faderen sig en smule angrebet, han mente ikke at vores søn havde fortalt ham de ting, men faktisk var det noget han sagde allerede da vi boede sammen. Det er altså ikke nyt, det er noget der har stået på i nogle år, men alligevel er de grænser ikke blevet overholdt.
Derudover så var der nogle andre ting som vi skulle snakke om, ting som jeg virkelig gerne ville fortælle jer, men af respekt for at det ikke er sket hjemme ved mig, så vælger jeg ikke at gøre det. Men det er noget jeg faktisk er virkelig gal over, ting der sætter mit barns sundhed på spil! Ting der ignoreres og man bare fortsætter med. Hvis det nu bare var fordi barnet ikke får børstet tænder den uge han er ved sin far, at de lever af sodavand og slik, og junk, at han ikke får lavet lektier, at han lever foran iPad og computer. Det kunne man jo NÆSTEN se igennem fingre med. Faktum er at der foregår rigtig meget hos hans far, og det er ting der ikke skal foregå, et barn på knap 9 år skal ikke stå til ansvar for sig selv, han skal hjælpes og guides til at tage nogle gode valg.

Jeg bliver jævnligt kaldt dum og uduelig af mit eget barn, dette fordi man ikke får sodavand og slik på daglig basis i mit hjem, dette også fordi man skal børste tænder to gange om dagen, der er faste sengetider, de rykkes lidt i weekenderne, men det er stadig de voksne der bestemmer hvornår man skal hoppe i seng.

At sætte grænser og opdrage, det er altså en forælders arbejde, det er den fornemste opgave man får tildelt når man bliver forældre. Men når det kun er den ene der sætter grænser, så giver det nogle gnidninger, for barnet vil i starten automatisk søge efter den der ikke sætter grænser, men med tiden bliver det for ustruktureret og så vil barnet søge tilbage til der hvor grænserne sættes.

Indtil da, så tager jeg de sorger og knubs det giver og jeg vil for altid kæmpe for at mit barn vokser op under de bedste forhold.

Startede året ved lægen

Jeg måtte mellem jul og nytår have fat på lægehuset, mit blodtryk steg lige pludselig, og der, midt på arbejdet stod jeg med spontan næseblod. Når man lige er startet på p-piller, som jeg er for 3 måneder siden, så er lægerne altså ekstra opmærksomme på lige netop dette. Derfor startede jeg årets første hverdag med at sidde i venteværelset, og vente på at mit navn blev kaldt op.
Mit blodtryk er lidt forhøjet, og jeg skal derfor måle det i 3 dage, og så kontakte lægen igen hvis det bliver ved med at lægge samme sted som det har gjort de sidste dage her.
Jeg skal fortsætte med mine p-piller, ihvertfald en pakke mere, lægen mener nemlig at det også bare kan være at kroppen skal vænne sig til at den pludselig får tilført noget kunstigt, det har den trods alt ikke prøvet i virkelig mange år. Jeg håber lægen har ret, for ellers skal vi forsøge at behandle på en anden måde. Det er nemlig ret vigtigt for både lægerne og jeg at min cyklus bliver nogenlunde stabil og tilregnelig. Både for nu, men også for fremtiden. Det er nemlig som om at de her planer man lægger for sig selv ret hurtigt kan ændre sig, og inden jeg mødte min nuværende kæreste havde jeg afskrevet det at få flere børn, jeg tænkte at det nok ikke var mig der skulle have lov til at få flere små fødder til at rende rundt, jeg begyndte at acceptere det, det gjorde ondt, men jeg begyndte at acceptere min skæbne. Men så møder jeg den her mand, og vi forventningsafstemmer med det samme, jeg informerer ham om hvor svært det kan blive, og at hvis han største drøm er at få sine egne børn, så skulle han ikke starte på noget med mig, og han var indforstået, for børn var aldrig noget han havde drømt om. Nu står vi her 3 måneder senere, og ja det er ret hurtigt, men alt føles anderledes med ham end det har gjort før, og gæt engang hvem der er skruk, det er min kæreste. 😉 Han ser små babyer overalt og han synes de er de sødeste, han falder i svime over små piger på 1-3 år fordi de bare er så nuttede og pludselig drømmer han om sin egen lille baby. Så vi måtte have snakken igen, men denne gang med åbningen for at der faktisk er en mulighed for et fælles barn om nogle år, bestemt ikke nu!
Det bedste er faktisk også at lægen igår samtidig med at han sad og tappede mig for blod også lige fik informeret mig om at, der faktisk er en mulighed for at blive gravid uden reagensglas, det er nemlig almindelig kendt blandt læger at diabetes medicinen metformin faktisk kan hjælpe kvinder med PCO til at blive gravid.
Så nu må vi se hvad fremtiden bringer med sig.

Jul uden bassen

Bassen blev afleveret hos sin far igår, og skal være der helt ind til den 27 december. Det er ret længe, og jeg er ikke helt sikker på at jeg kan finde ud af at undvære ham så længe. Jeg er faktisk heller ikke helt sikker på at bassen kan finde ud af at undvære mig så længe. Men lad os se hvordan det går. Efter 14 dage hvor vi bare har været bundet ind i hinanden nærmest, så er det måske meget sundt med lidt tid hvor vi kan nå at savne. Men det bliver mega hårdt at undvære ham juleaften, også selvom jeg skal arbejde og faktisk ikke engang selv skal holde jul. Mine svigerforældre har dog sagt at de sikkert ikke engang er gået igang med at åbne gaver når jeg får fri, så de håber på at jeg kigger op. Så kan jeg også lige nå at sige god jul til min kæreste inden den 24 er ovre. Det er faktisk meget rart at tænke på.
Anyways, så glæder vi os til at få bassen hjem igen, og vi glæder os til at vi skal fejre nytårsaften sammen, det er jo med at finde de positive ting frem og så huske os selv på dem når det hele bliver for træls, og lige nu synes jeg faktisk det er træls at skulle nå at undvære mit barn i 11 dage før jeg skal se ham igen.

Jul uden bassen er bare ikke jul. Men det er jo meget godt at jeg kan flygte på arbejde og så være der. Der er jo heldigvis nogen der skal hygges om og som skal have en dejlig aften selvom de ingen pårørende har.