Ikke just den velkomst jeg troede!

Så fik jeg manden hjem idag, det var længe ventet, selv mine kollegaer mente det var på tide at han kom hjem igen, haha.
Men altså, da jeg kom hjem fra job var han landet på adressen og var igang med at bade efter en rejsetid på 26 timer, og man kan vel godt forstå at det skal vaskes af. 😉
Desværre kan jeg så høre hvordan han står og hoster under bruseren, og da han kommer ud kan man se i øjnene på ham at han ikke er frisk. Jeg skulle egentlig have haft handlet på vejen hjem, men fordi de sprang noget over på deres tur på vej hjem fra lufthavnen, så ville jeg hellere hjem til ham fremfor at handle. Derfor kørte vi faktisk ud for at handle med det samme, vi havde nemlig ikke noget sådan rigtig mad i huset, han havde været på ferie, og min appetit var ikke den største imens han ikke var hjemme, så jeg har faktisk ikke rigtig handlet. Det betød altså at hvis vi ville have aftensmad, så skulle vi ud at køre, så det gjorde vi, men jeg kunne godt se at han ikke var helt på toppen. Derfor besluttede vi også at køre næsten direkte hjem for at lave mad selvom det var ret tidligt.
Da vi var færdige var han totalt opkogt, men han insisterede på at hjælpe med at tage opvasken, jeg sendte ham dog direkte i seng, og der ligger han så nu. Det værste er vel næsten at han faktisk skal på arbejde imorgen, han har ikke noget valg, han skal overlappe med chefen inden han skal ud af huset, han kan vel så forhåbentlig nøjes med en kort dag.

Men altså, enden er altså at jeg sidder i sofaen og ser tv, alt imens min kæreste ligger under dynen og sover. Jeg overvejer snart at hoppe ind til ham. <3

Om at være alene i en uge!

Nu er det snart slut, min egoist uge ser enden, og helt ærligt så glæder jeg mig. Jeg er tydeligvis blevet sådan én der ikke kan undvære min partner, jeg sover ikke om natten fordi jeg åbenbart er blevet sådan én der ikke kan sove alene. Altså hvor blev min selvstændighed lige af?
Jeg har aldrig prøvet at have en partner jeg ikke kunne undvære i en uge. Jeg har altid været meget selvstændig, jeg har altid kunnet klare mig selv, og det med at være alene har aldrig været et issue.
Måske det er fordi jeg før i tiden har været vant til at sådan en uge uden kæreste så har budt på et barn istedet, denne gang har jeg ikke engang haft mit barn ved mig, han har været ved sin far. Så det vil sige for første gang nogensinde siden jeg fik min søn har jeg været helt alene, det er altså lidt mærkeligt, det er første gang nogensinde i snart 9 år jeg har været helt alene i en hel uge.
Lad mig bare sige det sådan hér! Det kommer ALDRIG til at ske igen!
Jeg under min kæreste hans rejse mere end nogensinde, han fortjener det, han arbejder hårdt og mange timer, så selvfølgelig skal han have lov til at slappe af, jeg ville bare ønske at jeg var med ham, og det ville han faktisk også selv ønske. Han sagde den anden dag at han ville ønske at han havde “tvunget” mig med. Altså ment på den måde at han ville ønske at han havde presset igennem at han betalte for min billet og den uge jeg skulle holde ferie. Jeg kom nemlig ikke med fordi jeg ikke lige pt kunne finde 10.000kr til en rejse lige nu, især ikke uden bassen og ydermere ikke havde flere feriepenge og derfor skulle betale den uge selv.
Men helt ærligt, det er jo ikke det værd at sidde herhjemme og kun kunne have kontakt på et bestemt tidspunkt på dagen fordi det er der han lige er i nærheden af internet. Men idag begynder han hjemrejsen, og imorgen eftermiddag er han tilbage i DK, og så har jeg ham hjemme igen. 😀

Jeg ser frem til at høre om hans uge, for jeg er sikker på at han har oplevet meget mere end det han allerede har fortalt mig. <3

Imens han har været afsted har jeg passet mit arbejde, eller ihvertfald forsøgt på det, set én veninde en enkelt gang, og ellers har jeg brugt tiden hjemme. Jeg skal vidst til at tage mig lidt sammen og komme ud blandt mennesker igen, men det er som om det er nemmere at komme ud når man ved kæresten venter når man kommer hjem? Eller skal jeg bare virkelig tage mig sammen? Haha.

Vi har taget en beslutning

Bassen trives ikke i skolen, han ønsker at komme på en ny, han bliver mobbet og har det generelt ret svært hvor han er nu. Derfor har vi taget vores forhold skridtet videre, vi flytter sammen, det gør vi fordi at bassen jo alligevel gerne ville skifte skole, og samtidig så er vi træt af at bo halvt ved mig og halvt ved kæresten, så derfor tager vi skridtet. Det føles rigtigt, og bassen glæder sig, han ser virkelig frem til at få en have at lege i igen, et sted at spille bold og et sted hvor der er ro.
Derfor flytter vi midt i april, og vi glæder os allesammen.
Nu skal vi igang med at gøre bassens nye værelse klart, han ønsker sig en væg med farve, og det skal han selvfølgelig have, så først skal vi lige have lavet en hvid base farve og så skal der males med farve, derefter skal der lægges nyt gulvtæppe og så er vi klar til at rykke ind.
Vi er allerede enige om hvilke møbler der skal bruges, både af hans og mine, det er aldrig nemt at lægge to hjem sammen til et, men vi har en ret ens boligstil, så det bliver forholdsvist nemt at kombinere vores ting.

Nu skal vi bare have overstået alle de praktiske ting og have solgt de ting vi ikke skal bruge, det håber vi på kommer til at gå forholdsvist smertefrit.

Min kæreste er skruk

Altså som i virkelig skruk, og det er faktisk ret sjovt. Haha.
Han ser små babyer og små søde piger over alt, han er helt forelsket, og jeg bliver lige lidt mere forelsket i ham hver gang. 😉
Han er helt klar over at hvis han virkelig ønsker et barn på sigt sammen med mig, så bliver det ikke verdens nemmeste rute, det bliver ikke som når hans kammerater har haft heldet med sig, det bliver en kamp, og det bliver en kamp vi skal tage sammen, det bliver ikke nemt, men med tiden, så tror jeg faktisk at jeg vil være villig til at give det et forsøg. Det føles rigtigt med ham her, han er en fantastisk mand, han behandler mig rigtigt, vi har de samme drømme og ønsker om fremtiden, vi er hinandens modsætninger på de rigtige punkter, og ens på alle de andre rigtige måder også. Vi er enige om børneopdragelse, han er fantastisk med min søn, og min søn er helt vild med ham.
Faktisk så spørger min søn jævnligt hvornår vi skal flytte ned i hans hus, det vil han virkelig gerne. Det vil jeg også virkelig gerne, men der er flere ting der skal på plads først.
Han har styr på livet, et godt job, og så er han tilpas smart i en fart til at det ikke bliver for meget. 😉 Han kan tæmme mig lidt, men samtidig gøre mig lidt mere løs på andre områder hvor det er tiltrængt. Faktisk gør han bare rigtig meget godt for mig, og efter hvad han siger, så gør jeg også rigtig meget godt for ham.
HVIS, jeg skal have flere børn, så skal det være med ham her.

Indtil den beslutning skal tages endeligt om nogle år, så vil jeg fortsætte med at blive mere og mere forelsket i min kæreste, jeg vil se frem til hvad end fremtiden byder mig med ham her, for det kan kun blive godt. <3

År 2019

Mit håb for dette år er at jeg får en masse gode oplevelser, at jeg kommer ud på nogle flere rejser, gerne med både kæreste og barn, men også bare kæresten og jeg.
Mit liv kommer til at tage en drejning i løbet af året, og jeg glæder mig, jeg ser virkelig frem til det. Derudover så står den på en masse arbejdsrelaterede kurser, kurser som jeg ser frem til at få.
Jeg kæmper for et bedre arbejdsmiljø i min afdeling, og jeg giver ikke op, jeg kæmper for mere struktur og bedre planlægning.
Dog er vi endnu engang ramt af en opsigelse i den afdeling hvor jeg lige er blevet ansat, de andre havde dog set den komme, de vidste det inden det overhovedet skete. Så lige nu venter vi på at en ny bliver ansat, og det håber vi sådan set kommer til at ske ret hurtigt, for vi kan ikke rigtigt undvære en mand i vores afdeling.
Året har fået en hård start for min arbejdsplads´ vedkommende, et tragisk dødsfald som var meget uventet. Et dødsfald der berører personalet på plejehjemmet meget dybt. Det er altid hårdt når noget sker uventet, men det her topper det hele. Mest fordi vi ikke var forberedte. Men året 2019 startede på præcis samme måde som året 2018 startede på den arbejdsplads, med et tragisk dødsfald.

Vi er dog klar til at starte på en frisk, og lægge det her bag os så godt som man nu kan når noget tragisk sker, men vi kan jo ikke dvæle ved det, vi har et arbejde der skal passes uanset hvad der sker, og selvom det gør ondt, så står vi der jo alligevel. Men alle er mærkede, det kan ikke undgåes, vi forsøger at snakke om det, give plads til at være kede af det, men samtidig er vi dem der skal skabe en hverdag for beboerne. En hverdag som de kan genkende, en hverdag hvor personalet ikke er kede af det. Det er det vi skal, det er det der forventes, og fordi det forventes, så er det lige nøjagtigt det vi gør.

 

Men med denne triste start, så kan 2019 kun blive bedre herfra. Vi må da have taget den modgang livet kan give allerede nu, det skulle man ihvertfald mene. Jeg ved også godt at livet ikke fungerer sådan, livet har sin egen vej, og vi kan kun følge med. Men jeg vil håbe at 2019 bliver en del bedre end 2018.