Børns ret til selv at bestemme.

Hvem er vi som voksne at bestemme hvilke billeder der skal ligge online af vores børn?
Er der en grænse?
Hvornår skal børnene selv bestemme?
Skal det være en bestemt alder, eller skal vi forældre bare helt lade være med at dele?
Burde vi ikke sætte et eksempel op for vores børn? Skal vi ikke vise vores børn at man skal respektere de grænser vi hver især har?
Betyder det at vi helt skal lade være med at dele vores børn, altså uanset hvor gamle de er?

NEJ! Vi skal selvfølgelig ikke stoppe med at dele, men vi skal tænke over hvad vi deler. Når man deler noget om eller af sit barn, så skal vi alle lige tænke os om og bruge to minutter på, at overveje om det er noget der vil følge dem resten af livet, behøver vi virkelig fortælle hvor stor en røvbanan barnet har været til 10.000 følgere eller hvor mange man nu har? Behøver vi virkelig dele det der billede der viser barnet fra en knap så god side? Ville vi selv være glade for at billeder af os selv i sådanne tilstande/situationer lå offentligt tilgængeligt?
Derudover så skal vi altså respektere vores børn og deres holdninger, hvis barnet siger nej, så skal vi ikke dele, vi skal give vores børn valget når de bliver gamle nok. Nu er jeg selv mor til en på knap 9 år, og han har en klar mening om hvad der må deles af ham, han forventer at blive spurgt, han vil have lov til at godkende det, og det synes jeg faktisk er helt okay. Han har en mening om hvad han vil have andre ser af ham.

Jeg respekterer hans grænse, og jeg kunne ikke finde på at dele noget online af ham uden han har godkendt det først, og jeg kan mærke at det betyder meget for ham.

Har i nogensinde spurgt jeres børn om de vil deles på de sociale medier? Ville i respektere hvis de sagde nej?

Jeg har selvfølgelig også før i tiden delt noget af min søn som han måske ville sige nej til idag, heldigvis så har han efterfølgende set det jeg har delt igennem tiden, og han siger faktisk ja til at det meste må blive liggende. Jeg har faktisk slettet billeder som han har sagt han ikke vil have der.

Men kan vi alle sammen lige tænke over hvad vi for eftertiden deler af vores børn? Måske også børnebørn, for bedsteforældre er faktisk ikke meget bedre end forældrene. 😉

Du skal tage stilling til om du vil fortsætte med at få boligstøtte!

Sådan en besked er lige tikket ind på min E-boks, og man kan undres. Jeg forstår ikke alle de vanvittige ressourcer de bruger hver måned på at sidde og tjekke indkomster og sende breve ud, men det skal jeg nok heller ikke forstå.
Men virkeligheden er at jeg i sidste måned havde tjent 1000kr for meget og fik trukket 500kr i boligstøtte, og i den her måned har jeg så fået en besked om at jeg har tjent alt for meget og slet ikke skulle have haft boligstøtte.
Men hvad så med de andre måneder hvor jeg tjener mindre og ikke får ekstra boligstøtte? Jeg tænker faktisk at det i sidste ende ville give det rigtige årsgrundlag for min boligstøtte hvis den kom kontinuerligt.
Jeg har dog fået lidt mere udbetalt her til den 1 december, men kun fordi jeg skiftede arbejdsplads og derfor er blevet opgjort på den gamle arbejdsplads, altså er der udbetalt noget ferie fra min 6. ferieuge som ellers ville have været delt ud på feriedage, som jeg faktisk godt kunne have brugt, derudover er der udbetalt noget afspadsering som jeg ikke har nået at få afholdt. Altså er den ekstra udbetaling jo ikke én jeg har bedt om, det er ikke engang fordi jeg har arbejdet mere end jeg skulle eller måtte, og min grundløn er jo præcis den samme som ellers.

Men der hvor det undrer mig, det er at jeg efter 2 mdr hvor de har skullet regulere min boligstøtte, bliver bedt om at tage stilling til om jeg overhovedet har brug for den? Hvordan kan man ud fra 2 mdr beslutte at hov, nu tjener jeg sq for meget, jeg må hellere droppe alt offentlig støtte? Kan i se hvad jeg mener? Mit rådighedsbeløb er i forvejen lille, og det er det fordi at jeg er tvunget til at bo et sted hvor priserne på en lejebolig er skruet helt op i vejret i forhold til andre steder, men jeg har ligesom et barn at tage hensyn til, og det barn har en far som ikke er med på at flytte til et sted der ville være billigere for os alle at bo. Derudover så bor jeg et sted hvor varmepriserne også er ret voldsomme, generelt er det et dyrt sted at bo her hvor jeg befinder mig, og det kan man jo undres over, når kommunen faktisk huserer på listen over landets fattigste kommuner, og som et af de steder med flest udsatte familier. Man begynder at forstå sammenhængen ikke?

Nogengange ville jeg ønske at man kunne få tilskud efter sit budget, altså så man fik regnet de faste udgifter med? Altså ikke til sådan noget som kviklån, eller andre ting man kunne have ladet være med at oprette, men nu sidder jeg faktisk med gæld efter en skilsmisse for nogle år siden, og det afvikler jeg en del på, netop for at komme af med det, men det er altså med til at gøre at mit rådighedsbeløb ikke er vildt stort. Så når de laver det her månedsberegning på min boligstøtte, så ved jeg bare allerede nu at januar bliver endnu værre at komme igennem end december var. Det er bare ikke fedt!

Sidder bare lige her

Og reflekterer lidt med en lækker ansigtmaske på, den sidste tid har taget ret hårdt på min hud, nok mest på grund af stress. Men da jeg stod op imorges og havde verdens største begyndende bums nederst på højre kind, så gik det ligesom op for mig at jeg skulle finde de gode rutiner frem igen.
Anyways så reflekterer jeg vidst mest over mit liv og hvad jeg vil i fremtiden!

Men faktisk også over hvad jeg har lige nu og her.
Jeg har så mange gode ting i mit liv lige nu, og jeg skal virkelig lære at værdsætte dem noget mere. Jeg har verdens sødeste og mest velopdragne dreng, og det bedste jeg ved lige nu er når han er hos mig, og jeg kan putte mig ind ved siden af ham i min seng. Jeg elsker den dreng, og selvom mit liv formede sig fuldstændig anderledes end jeg havde forventet, da jeg så de to streger dengang, for 10 år siden, så har jeg ham at takke for mange ting. Han har lært mig SÅ meget om livet, og hvordan man lever. Man tror man lever sit liv, lige indtil den dag man får børn og man ser hvordan de bare går til den og gør lige som de vil. Det kan man selvfølgelig ikke altid som voksen, men vi kan virkelig lære at tage tingene lidt mere som de kommer af de kære små.
At jeg så endte i en helt anden retning end jeg havde tænkt dengang jeg blev student, det er en helt anden sag. Dengang havde jeg altid troet at jeg skulle have et stillesiddende arbejde, have fine lange negle lavet hveranden uge, gå i pumps og suit og altid være tynd. Well, life happened, og jeg endte som skrevet i en helt anden retning. Da jeg fik min søn ændredes mine værdier sig fuldstændig, det handlede ikke længere om at tage så høj en uddannelse som muligt, for at få den højeste løn muligt, nu handlede det om noget helt andet, jeg havde en ekstra mund der skulle have mad, men jeg havde også et ansvar for at vise min søn at man skal følge sine drømme, man skal ende der hvor man faktisk har det godt med sig selv, både når man møder ind på arbejde, men så sandelig også når man går hjem.

Derudover så er jeg beriget med de mest fantastiske folk i mit liv, jeg har virkelig taget et aktivt valg om at være positiv og se livet som det er. For livet er et bakkelandskab, det SKAL gå op og ned, ellers lever du det jo ikke? Hvis du bare går lige ud hele vejen, er det så fordi du bare følger mængden? Eller er det fordi du er bange for at livet vil gøre for ondt hvis du skifter kurs og går op over bakken?
Jeg har bestiget mange bakker i mit liv, også bakker som slet ikke burde være der, men det var de nu engang, og jeg har kæmpet hele mit teenage liv for at komme over nogle få bakker, men da jeg så endelig kom på den anden side, og jeg fik tænkt over de ting der var sket, jeg fik lukket op for sluserne, jeg fik snakket om det, det hjalp, og ved i hvad? Man kan overleve rigtig mange ting igennem livet, det handler oftest om hvordan man formår at råbe om hjælp! Jeg råbte om hjælp, flere gange faktisk, og det tog da nogle forsøg før der rent faktisk var nogen der hørte mig, men SÅ fik jeg også hjælpen. Hvis man skal kæmpe imod systemet, så handler det om aldrig at give op, det handler om at kæmpe videre, men man skal gøre det af de rigtige grunde, man skal gøre det fordi man har et håb om at det kan hjælpe én selv, man skal ikke gøre det for andre.
Som voksen har jeg også bestiget bakker, men de har været knapt så stejle som da jeg var barn og teenager, men de var der.

Forskellen er at jeg som voksen har haft et bagland der har hjulpet mig over bakkerne, det havde jeg ikke som teenager. Jeg er blevet meget stærkere med årerne, men jeg har også lært rigtig mange ting om mig selv.
Jeg trives fint alene, men elsker selskab. Jeg finder mig ikke i noget fra nogen, og slet ikke når det er mit barn det går udover. Jeg har helt styr på mine værdier, og jeg ved hvad der gør mig glad og giver mig overskud. Jeg har lært at se på de positive sider af mit liv, det øger forudsætningerne for at arbejde med de negative. Der er ting og mennesker jeg aldrig kommer til at tilgive, og der er mennesker der aldrig kommer tilbage ind i mit liv, mest fordi der simpelthen ikke er plads til de vibes de frigiver når de har været her.

Jeg ved hvor jeg gerne vil være om 5 år, men jeg ved også hvor jeg gerne vil være om 10 år. Mine drømme er intakte, og det håber jeg de vil være for altid. Jeg håber at jeg kan lære min søn at det er sundt at have drømme og mål, og at det er helt normalt at man ikke altid får det hele på én gang. Man skal kæmpe for de mål og drømme man har, de går ikke i opfyldelse af sig selv.

Har du stemt idag?

Der er to en halv time tilbage inden valgstederne lukker ned nu, og for mig er det lidt en hjertesag det her med at stemme. Jeg synes det er enormt vigtigt at vi viser hvor meget demokratiet betyder for os og at vi bliver ved med at stemme, om man så stemmer blankt er egen sag, men jeg synes alle skylder vores samfund at yde noget på den her ene dag. Det er jo ikke hver dag vi skal stemme, men jeg synes det er vigtigt at man sætter sig ind i den danske politik, og især den lokale. Lokalpolitikerne er med til at bestemme hvordan pengene skal deles i vores nærområder, og hvis man vil have flere varme hænder, eller bedre veje, så er det vigtigt at man sætter sig ind i hvem man skal stemme på. Uanset hvad man vægter højest, så er det vigtigt at man giver sig selv den tid det kræver at stemme.

Jeg har selvfølgelig stemt, og jeg hev faktisk også min dreng med derned, for jeg synes det er vigtigt allerede nu at præge ham i en retning imod hvorfor vi har demokrati, og hvorfor det er så pokkers vigtigt at holde det ved lige. Hvis ikke vi stemmer, så risikerer vi nemlig netop at vi en dag ikke længere har muligheden, og hvad ville der ikke ske hvis vi endte med diktatur? Vi skal støtte op om vores rettigheder, og vores samfund som det er idag, vi skal støtte op om at vi vil have bedre vilkår indenfor blandt andre ældreplejen, men vi vil også gerne støtte op om at vores landbrug fortsætter? Eller hvad?
For mig er det rigtig vigtigt at sætte mig ind i hvad der rører sig, og jeg er faktisk meget politisk når det kommer til stykket, jeg kender deres hjertesager, og jeg undersøger om de har ændret mening siden sidste valg osv. Denne gang bor vi i en anden kommune end sidst der skulle stemmes, og derfor var det rigtig vigtigt for mig at bruge tid på at sætte mig ordentlig ind i de forskellige lokale kandidater, og på den måde finde ud af om jeg skulle stemme helt lokalt, eller om jeg var nødt til at stemme på en fra en anden by. Ved regionalvalget var det samme vigtigt for mig, jeg havde brug for at finde ud af hvem der gjorde opmærksom på mine hjertesager, og på den måde finde den bedst mulige kandidat.

Jeg går ikke 100% ind for at man stemmer blankt, men hvis man ikke ved hvem man skal stemme på, så er det et godt alternativ, hellere stemme blank end slet ikke stemme. En blank stemme gælder i og for sig ikke, men den tæller med i det overordnede resultat af stemmer, og den viser at man faktisk gør en indsats for at bevare demokratiet som det er idag.

Tag et valg, og sæt dit kryds. Uanset hvad, så gå ned til dit valgsted og få udleveret din stemmeseddel så du faktisk tager et valg!