Imorgen

Hvis nu jeg skal føle efter sådan helt ned i maven agtigt, så har jeg virkelig ikke lyst til at tage afsted imorgen. Jeg orker ikke at skulle bruge hele dagen på at sige farvel. Hvis så bare dem jeg har gået mest med de var der, så ville det nok være nemmere at slæbe sig afsted, men faktisk så er der kun én enkelt af dem jeg har gået rigtig meget sammen med, de andre har enten fri eller skal møde ind i de andre vagter. DET synes jeg virkelig er skod! Dem jeg allerhelst vil sige farvel til, de er der ikke, og dem der ikke har lagt skjul på at elever er noget fanden har skabt, de er der selvfølgelig allesammen. What are the odds for that?!

Dårlig planlægning, andet kan jeg ikke sige 👊🏻

Jeg er sikker på at det bliver en mærkelig dag imorgen, samtidig med at jeg skal passe mine patienter i 8 timer, så skal jeg også lige vænne mig til at det er sidste dag jeg skal derop, jeg skal aldrig sætte mine ben deroppe igen! Ihvertfald ikke som ansat, og jeg håber da heller ikke at jeg skal være patient deroppe, men det ved man jo aldrig.
Det kan være at der er en chance for at mit mavesår forsvinder når jeg stopper deroppe? Ej det tænker jeg ikke, men det kan være i snart skal have en status på det? Det er jo faktisk en historie i sig selv. 👎🏻

Idag kom også listen med lektier til den første uge tilbage i skole, og no problem, vi tager da lige 10 kapitler til den første dag.

Blomster

Så fik man lige sin vejleder til at stå med tårer i øjnene foran alle kollegerne.
Jeg valgte jo at køre op med en buket blomster idag, jeg vidste at hun skulle i aftenvagt og vi har altid fri 14:30. Så jeg kunne lige nu at køre op og hente en buket blomster til hende, og så aflevere dem på afdelingen lige inden hun faktisk skulle møde. 🙂
Hun blev meget rørt og det er første gang jeg har set hende fælde en lille tåre.
Det havde hun slet ikke regnet med, og det er DET der gør at jeg godt kan unde min vejleder og forhåbentlig også kommende vejledere en lille ting at slutte på.
Min vejleder har virkelig gjort en forskel for mig, og det synes jeg at hun skulle vide, uden hende så havde tiden som elev på den afdeling ikke været ret god. Hun har hjulpet når jeg har haft brug for det, og hun har lyttet når jeg havde noget jeg virkelig trængte til at komme ud med.
En vejleder skal være lyttende og forstående, men hun skal også sætte fagligheden højt og det formåede min vejleder at opfylde. Hende kommer jeg alligevel til at savne, hun har betydet at jeg har holdt hovedet højt når alt virkede til at være lort, og det ærgrer mig rigtig meget at jeg ikke får lov at få de sidste dage sammen med hende.

Det glæder mig at hun blev så rørt over at få blomster, for det betyder jo at hun har været glad for at have mig som elev. 😉

Et farvel

Jeg havde slet ikke tænkt over at idag var sidste dag jeg skulle gå med min vejleder, jeg ville virkelig gerne have givet hende noget at afslutte på, men hun skal i aftenvagter fra imorgen og resten af ugen.
Nok er jeg pisse dårlig til at sige farvel, jeg hyler sq altid, og generelt så duer jeg ikke til sådan noget, men derfor ville jeg da gerne have haft sagt et ordentligt farvel til min vejleder.
Det følte jeg faktisk ikke helt at jeg fik chancen for, så imorgen må bassen lige blive i skolen lidt længere, og så må jeg få fundet en blomst og en æske chokolade, og så må jeg lige op omkring afdelingen igen for at sige et ordentligt farvel, eller måske et på gensyn? Hun presser ihvertfald lidt på for at få mig til at søge ind deroppe.
Jeg kan bare mærke at jeg har brug for at fortælle hende at hun gør et virkelig godt job som vejleder, og at jeg håber hun fortsætter med at være sådan ved de næste elever også.

Men tænk engang, der er 3 vagter tilbage deroppe, og selvom jeg har haft mine kontroverser med nogle af sygeplejerskerne på afdelingen, så er det da lidt vemodigt at skulle derfra.

4 vagter tilbage

Så er der kun 4 vagter tilbage, og jeg kan godt mærke at jeg psykisk har bevæget mig væk fra afdelingen, eller også er det bare fordi at de patienter vi har lige nu ikke er skide spændende. Der er ikke så meget at lave lige nu deroppe, og de patienter vi så har, de er stort set selvhjulpen, dermed løfter det en del af arbejdsbyrden fra personalet. Egentlig er jeg helt klar til at komme væk deroppefra, og de næste dage kan faktisk ikke gå hurtigt nok. Jeg frygter at fredag bare bliver én lang venten på at få fri. Jeg kommer til at savne den studerende jeg går sammen med, hun har været der under hele min praktik, men skal selv fortsætte lidt endnu, for hun er nemlig ikke helt færdig. Hun er allerede træt af at jeg forsvinder lige om lidt.
Vi har dog aftalt at holde kontakten ved lige og drikke lidt kaffe sammen indimellem.
Det bliver da trist at efterlade dem som jeg har arbejdet godt sammen med, men jeg glæder mig nu også til at den her uge er overstået.

Sådan!

Så er praktikken godkendt, og jeg blev ovenikøbet tilbudt at blive tilmeldt i deres vikarbureau, for jeg var da bestemt én de gerne ville have som kollage. Bum, så var den skid ligesom slået.
Nu kan jeg overveje den næste uge om jeg kunne tænke mig at blive ansat som vikar oppe ved dem, eller om jeg bare skal sige at det var det.
Jeg har fået vildt meget ros idag, og det kom ret meget bag på mig, selvfølgelig er jeg dygtig, og jeg sidder ikke bare på min flade og laver ingenting, men havde ikke forventet at det var ene ros, de havde faktisk ikke noget dårligt at sige om mig, og det var jo fedt!
Det havde jeg jo så til gengæld. 😉 Min evaluering var mest baseret på det negative, men det var hun blevet forberedt på. Bagefter fik jeg dog også en snak med en af de sygeplejersker som jeg virkelig har arbejdet godt sammen med, og som har givet mig noget ansvar og ladet mig vise at det kunne jeg faktisk godt håndtere, og hun gav mig igen et skulderklap af de store, så jeg gik derfra med hovedet meget højt idag.
Nu har jeg 5 vagter tilbage deroppe, og så må de godt gå hurtigt, for det betyder at skolen venter lige rundt om hjørnet. 😀 Der er kun ét år tilbage, og så er jeg færdig som ssa.