Dag 3 på hospice

Dag 4 på hospice

Idag var min første dag på patientgangen, altså der hvor patienterne bliver indlagt i lidt længere forløb. Desværre så kan de kun få en indlæggelse på maks 2 uger og så skal de videre, de bliver indlagt enten til end of life eller symptom management, og selvfølgelig kan dem der kommer for end of life care få lov at blive til det er slut, men de risikerer faktisk at blive sendt hjem hvis deres forløb trækker for længe ud og de ligesom liver op igen. Grunden til de meget stramme tidsrammer er at de kun har 6 senge ud af 10 i brug.

Det kan man jo så tænke er åndssvagt, men faktisk er det fordi de er SÅ afhængige af private donationer og fonde der støtter dem at de faktisk ikke har penge til at hyre mere personale end de har, og derfor vil det ikke være muligt at åbne de sidste senge medmindre de får nogle helt seriøse midler til at betale for to sygeplejersker mere og mindst én assistent mere.

Det var med ret blandede følelser at starte på patientgangen, for her er patienterne bare lige DET mere syge end de er i Day Hospice, og jeg kunne ikke undgå at tænke lidt på min mormors sygdomsforløb, som virkelig er et mareridt efterhånden, men det fik mig også til at tænke på den sidste tid min morfar levede, han åndede ud på et hospice, og personalet var bare fantastisk og det blev en rigtig god oplevelse for os alle.

Idag var der ret stille derinde, de havde lige haft 3 dødsfald og 1 udskrivning, og derfor var der kun 2 patienter, men i løbet af formiddagen kom der to refferrals ind af døren, og dermed var der to nye patienter på vej ind på gangen, de ville dog først komme imorgen. Når man har 12 timers vagter, så vil man virkelig gerne have noget at lave, men der var bare SÅ stille, og jeg kan slet ikke magte at sidde stille hele dagen, så derfor var idag en meget lang dag, sygeplejerskerne sagde ikke så meget til mig idag, men forhåbentlig ændrer det sig imorgen, jeg er jo ligeså ny for dem som de er for mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv endelig en hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 3 på hospice