PCO

Det der med at være forælder

Den anden dag var jeg til forældremøde i bassens klasse, og helt ærligt, han går i 2 klasse nu, det vil sige at det var det 3 forældremøde jeg deltog i.
Jeg føler mig stadig lige forkert. Det lyder helt absurd, men føler mig bare slet ikke tilpas eller på bølgelængde med de andre forældre, jeg er meget yngre end dem, og det er bare lidt mærkeligt.
Jeg fik bassen da jeg var 20, og det er tydeligt at de andre forældre var noget ældre, nok har nogen af dem ældre søskende, men de fleste af de børn bassen går i klasse med er den ældste i deres søskende flok, og det er altså bare lidt mærkeligt. Jeg stikker helt udenfor i den sammenhæng, og er bestemt med til at trække gennemsnitsalderen på forældrene ned.

Det er lidt mærkeligt det her med at definere ud fra alder, men jeg føler mig virkelig ikke inde i den her gruppe, og udover at være yngre, så er jeg også alene, og det springer også bare lidt i øjnene der. De er ikke så vant til aleneforældre herude, sådan er det vidst generelt bare ude på landet. Jeg er dog ikke den eneste alene forældre, men vi er ikke ret mange. Tror vi er 3 der er skilt.

Men gad vide hvornår man begynder at føle at man er gammel nok til at høre til? Det her er bestemt en af ulemperne ved at være blevet mor i en tidlig alder.

Inderst inde, så ved jeg jo godt at det er mig selv den er gal med, for jeg er jo ikke mindre forælder end de andre er, jeg er bare yngre. Men jeg har jo faktisk det samme som dem, et barn født i 2010, et fast arbejde, et hjem til mit barn at komme hjem til hver dag, ja altså vi er jo ens på mange måder, vi vil alle det bedste for vores børn. 🙂

Da jeg fik bassen dengang, der tænkte jeg slet ikke over alder, men det gør jeg faktisk nu.

Andre der kender den følelse?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv endelig en hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PCO