Børns ret til selv at bestemme.

Når man er den onde

Endnu engang havde jeg ting der skulle siges til faderen, ting som jeg allerede inden vidste ville gøre at han ville føle sig angrebet, og det er jo slet ikke det, det handler om, det handler om at passe på vores barn og kende de grænser barnet har. Grænser der nogengange er svære for nogle at overholde.
Grænser der skal overholdes hvis barnet skal have en følelse af selvbestemmelse. Ganske rigtigt, så følte faderen sig en smule angrebet, han mente ikke at vores søn havde fortalt ham de ting, men faktisk var det noget han sagde allerede da vi boede sammen. Det er altså ikke nyt, det er noget der har stået på i nogle år, men alligevel er de grænser ikke blevet overholdt.
Derudover så var der nogle andre ting som vi skulle snakke om, ting som jeg virkelig gerne ville fortælle jer, men af respekt for at det ikke er sket hjemme ved mig, så vælger jeg ikke at gøre det. Men det er noget jeg faktisk er virkelig gal over, ting der sætter mit barns sundhed på spil! Ting der ignoreres og man bare fortsætter med. Hvis det nu bare var fordi barnet ikke får børstet tænder den uge han er ved sin far, at de lever af sodavand og slik, og junk, at han ikke får lavet lektier, at han lever foran iPad og computer. Det kunne man jo NÆSTEN se igennem fingre med. Faktum er at der foregår rigtig meget hos hans far, og det er ting der ikke skal foregå, et barn på knap 9 år skal ikke stå til ansvar for sig selv, han skal hjælpes og guides til at tage nogle gode valg.

Jeg bliver jævnligt kaldt dum og uduelig af mit eget barn, dette fordi man ikke får sodavand og slik på daglig basis i mit hjem, dette også fordi man skal børste tænder to gange om dagen, der er faste sengetider, de rykkes lidt i weekenderne, men det er stadig de voksne der bestemmer hvornår man skal hoppe i seng.

At sætte grænser og opdrage, det er altså en forælders arbejde, det er den fornemste opgave man får tildelt når man bliver forældre. Men når det kun er den ene der sætter grænser, så giver det nogle gnidninger, for barnet vil i starten automatisk søge efter den der ikke sætter grænser, men med tiden bliver det for ustruktureret og så vil barnet søge tilbage til der hvor grænserne sættes.

Indtil da, så tager jeg de sorger og knubs det giver og jeg vil for altid kæmpe for at mit barn vokser op under de bedste forhold.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv endelig en hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børns ret til selv at bestemme.